Historien om Søholm Danmark
Fabrikken startes af Herman Sonne Wolffsen og Edvard Chr. Sonne i 1835. Navnet overtages fra de to herrers tidligere arbejdsplads - en fajancefabrik, der lå i Hvidøre ved Hellerup, København (1828-1839). Fra 1841 fortsætter Wolffsen fabrikken alene.
Det gule bornholmske husholdnings-"fajance" er den primære produktion i starten. Den består af krukker, skåle, fade, buddingeforme o.l. En af fabrikkens helt store successer, som også idag er meget efterstræbte, er piber. Disse produceredes under 2.verdenskrig, men desværre bombes fabrikken og pibeovnene i 1945, med store ødelæggelser til følge.
I 1928 købes fabrikken af Rønne Kommune, for at sikre arbejdspladser i kommunen. På det tidspunkt var der ca. 40 ansatte på Söholm. For at undgå unfair konkurrence blev Söholm købt af et interessentskab i 1933. Samtidig blev fabrikken ombygget og moderniseret, og i 1938 var der 56 ansatte (heraf 24 kvinder). Fra 1939 ejede de ansatte selv fabrikken, idet Keramisk Forbund blev eneejer af fabrikken.
Flere ansatte kom til under 2. verdenskrig, da fagforbundet sendte arbejdsløse ud på fabrikken. Derved undgik de at blive sendt til Tyskland. I 1945 arbejdede 200 på fabrikken, der fremstillede serieproduktioner så som stel og andre brugsting.
Op gennem 1960'erne og -70'erne blev der produceret meget stentøj som i dag er samleobjekter.
f.eks. Byster i form af Bikubens Sparemænd, Store Statsmænd
I 1990'erne er fabrikken mest kendt for bla. deres tekander og krus i mættede farver som f.eks. olivengrøn eller karrygul.
I flere år havde fabrikken store økonomiske problemer. Bla. gik den i betalingsstandsning i 1983, uden dog at lukke. I 1995 måtte fabrikken imidlertid lukke - på det tidspunkt var den nede på at have 36 ansatte.