Historien om Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl (også kaldet B&G i daglig tale)
Frederik Vilhelm Grøndahl grundlagde Bing & Grøndahl fabrikken den 19. april 1853 i fællesskab med de to bog- og kunsthandlere, brødrene Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing.
En moderne fabriksbygning blev bygget på Vesterbrogade 149, dengang uden for byen København. Frederik Vilhelm Grøndahl havde tidligere arbejdet for Den Kongelige Porcelænsfabrik, men sagde op, da fabrikken ikke ønskede at producere det, han ønskede. Bing & Grøndahl skulle efter planen producere biscuitfigurer med Thorvaldsens skulpturer som model.
Lige fra begyndelsen havde fabrikken fordele på salgsområdet, da Bing-familiens boghandel allerede havde repræsentanter, der rejste i hele landet, som nu tog Bing & Grøndahls produkter med også. For første gang blev det muligt for hele Danmarks befolkning at købe stel og porcelænsfigurer.
Repræsentanten medtog blankmodeller af stellene samt håndmalede dekorationsbøger. Folk kunne så vælge, hvilket stel de ville have og bagefter vælge dekorationen også. Når repræsentanten så kom tilbage året efter, medbragte han det bestilte stel.
Et tomrum på fabrikken
Frederik Vilhelm Grøndahls pludselige død i 1856, kun 37 år gammel, skabte et skæbnesvangert tomrum på fabrikken. Heldigvis evnede fabrikkens første overmaler Andreas Juel, elev af empirearkitekten G. F. Hetsch, samt modellør C. Schjeldt at føre Bing & Grøndahl sikkert gennem alle begyndelsesvanskelighederne.
Fra starten producerede fabrikken mange blomstrede stel med forskellige blomster i farvestrålende farver, der var malet polykromt. Stilen var kendt som Saksisk blomst og porcelænsmalerne, der især indvandrede fra Nürnberg, var specialister i netop denne teknik.
I 1886 fik Bing & Grøndahl kendskab til underglasurmaleteknikken i forskellige nuancer. Underglasurteknikken havde især den fordel, at dekorationen ikke var så udsat for slid, idet den var beskyttet af glasuren. Desuden kunne mønsteret males direkte på den forglødede skærv, hvorved man kunne nøjes med to brændinger. Derved kunne der spares både tid og penge. At man nu kunne lave dekorationen i flere nuancer, var blot endnu et plus og desuden gav denne teknik en helt anderledes glød og glans i farverne
Nye stel og øget popularitet
I 1860 præsenterede Bing & Grøndahl det nye stel "Don Juan". Et flot svunget stel i runde former med dekorationer i rød, gul og guld. I 1948-52 fornyede de stellet med nyformede kaffekopper af Ebbe Sadolin. Allerede i 1862, kun ni år efter begyndelsen, deltog Bing & Grøndahl i verdensudstillingen i London. Christian Hansen bidrog med "Oldenborg" stellet og Heinrich Hansen med et kaffestel i Christian 4.s renæssancestil. Udstillingen gav stor succes også for Bing & Grøndahls andre produkter; biskuit figurer og vaser.
I 1862 præsenterede Heinrich Hansen også kaffestellet "Offenbach", som blev så populært, at man siden lavede det i spisestel også. Det blev foræret til Christian 10. og Alexandrines bryllup i 1898 og blev derfor også kaldt "Kronprinsestellet".
Fra 1868 var maleren Heinrich Hansen kunstnerisk leder og specialist i interiørbilleder. Til den Skandinaviske udstilling i København 1872 skabte Heinrich Hansen et smukt blomster- og gulddekoreret stel, som han kaldte "Rosenborg". Navnet fik stellet, fordi Heinrich Hansen havde været stærkt inspireret af et Meissenstel, der var udstillet på Rosenborg Slot.
Udsalg på Amagertorv og blåmalet stel
I 1885 åbnede Bing & Grøndahl udsalg på Amagertorv lige ved siden af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Forretningen lå her i 100 år, hvorefter den blev lukket i forbindelse med sammenlægningen mellem Bing & Grøndahl og Den Kgl. i 1987.
Fabrikken producerede også musselmalede stel fra 1886. Da Den Kongelige Porcelænsfabrik havde eneret på navnet "Musselmalet", kaldte Bing & Grøndahl deres stel for "Blåmalet". I begyndelsen blev det lavet på riflet porcelæn, men siden hen kunne det også fås med de populære skælformede stel (med de karakteristiske søheste og delfiner som håndtag på terriner og saucekander).
Kunstnerisk leder hos Bing & Grøndahl 1885-1892 var Pietro Krohn, som var uddannet på Kunstakademiet. I forbindelse med Den Nordiske Udstilling i 1888 fremviste Bing & Grøndahl en stelform med skæl, som lige siden har været meget populært. Det findes i dag med mange steldekorationer. Til denne udstilling producerede man også det nye "Hejre" stel, der fik stor opmærksomhed. Stellet var kun i underglasur med guld og en forsmag på tidens store "art nouveau" stil. Stellet var lavet udelukkende for at vise det ypperste af Bing & Grøndahls kunstneriske og tekniske formåen.
Hvor Den Kgl. Porcelænsfabrik har Flora Danica betragtes Hejrestellet som Bing & Grøndahls hovedværk. Både form og dekoration var nærmest revolutionerende. Stellet blev ligeledes vist på verdensudstillingen i Paris i 1889, hvor dele af stellet straks blev opkøbt af museer og private samlere fra hele verden.
To dygtige kvindelige kunstnere
Pietro Krohn ansatte i forbindelse med Hejre-stellet de to kunstnerinder Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone til dekoration af stellet. Han havde undervist begge på Kleins Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. De blev begge ansat som dekorationsmalere, men med tiden lavede de selv udkast til de modeller, de ville dekorere.
De to kvinder havde et nært samarbejde, hvor de delte atelier og siden både boede og rejste sammen. Effie Hegermann-Lindencrone arbejdede på Bing & Grøndahl i næsten 60 år og skabte skulpturer og vaser i sin egen teknik, hvor blomster, blade, ranker og dyr blev skåret ud i den rå porcelænsmasse. Undertiden var tingene så raffinerede, at der var skygger på værkets overflade.
Fanny Garde skabte ligeledes vaser i gennembrudt porcelæn og møder man deres værker på museer i dag, kan det være svært at skelne den enes arbejde fra den andens.
Sidst i 1880'erne lancerede Bing & Grøndahl også "Sommerfuglestellet". Sommerfuglestellet blev som det musselmalede produceret i flere udgaver. Havde det guldkant hed det "Kipling" og var skællene malet blå hed det "Dickens".
I 1892 lanceredes "Mågestellet" efter design af Fanny Garde. Stellet var et udtryk for Fannys diskrete art nouveau stil. Et par generationer senere i 1950'erne fik Mågestellet prædikatet "Danmarks nationalstel", idet det fandtes i ca. hvert 10. hjem.
Juleplatternes begyndelse
Efter idé af Harald Bing, Jacob Herman Bings søn og senere direktør for Bing & Grøndahl, producerede fabrikken i 1895 verdens første juleplatte "Juleaften". Platten blev designet af F.A. Hallin, der medbragte ideen til at skære en platte, da han kom fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
De producerede forsigtigt et lille oplag af denne første platte. Da den viste sig at blive en stor salgssucces, en veritabel guldgrube, blev deres idé efterabet af mange andre fabrikker i verden, ikke mindst af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Denne platte dannede således skole for hele verdens interesse i samleartikler. Det blev en verdensomspændende mani og alverdens fabrikker og organisationer producerede og fik produceret platter til enhver lejlighed.
I dag har ikke engang Bing & Grøndahl selv arkiver over alle deres produktioner, idet meget materiale gik tabt ved en arkivbrand på fabrikken.
Ingen anden fabrik har som Bing & Grøndahl siden produceret platter i tusindvis. Lige fra kongeplatterne, juleplatter, påskeplatter, Mors Dags platter, flyplatter, skibsplatter, logeplatter, olympiadeplatter, diverse jubilæumsplatter og lejlighedsplatter og mange, mange flere.
I 1897 kom billedhuggeren Axel Locher til Bing & Grøndahl og i tæt samarbejde med Willumsen skabte han flere monumentale vaser, som fx. Brændehuggervasen (Efterår).
De Tre Tårne
Som mærke valgte Bing & Grøndahl i 1898 "De Tre Tårne", et ældgammelt symbol på København, stammende fra Absalons borg, samme symbol som København bruger i sit byvåben (Biskop Absalon grundlagde København i 1167). Mærket har været brugt med forskellige indskrifter lige siden.
Skift af kunstneriske ledere og en større interesse for stentøj
Som Pietro Krohns efterfølger blev J.F. Willumsen ansat som kunstnerisk leder (1897-1900). Til trods for, at han kun formede én eneste figur personligt, nemlig "Den badende dreng" (nu placeret i festsalen på Københavns Rådhus), var han til stadighed en kæmpe inspirationskilde for fabrikkens øvrige kunstnere. Han lavede adskillige flerfarve forsøg og eksperimenterede meget med fordelingen af hvide og farvede flader. Han fandt herigennem bl.a. frem til en metalagtig jernoxidglasur, der spændte fra dyb jernrød til lys bronze.
Under Willumsen arbejde også Svend Hammershøj på fabrikken, hvor han bl.a. lavede vaser. Ligeledes ansatte man J. P. Dahl Jensen i 1897. Han var modelmester fra 1897 til 1917, hvor han modellerede og skabte adskillige figurer for Bing & Grøndahl.
Willumsen blev ansat med det mål for øje at skabe endnu en succes på verdensudstillingen i Paris i 1900 og netop denne udstilling gav Bing & Grøndahl det internationale gennembrud, de havde håbet på.
Willumsens tid havde nok givet prestige, men ikke den store indtjening. I nogle år efter hans afgang stod fabrikken uden kunstnerisk leder, men pudsigt nok var det netop i disse år, at grundlaget for fabrikkens senere kassesucceser blev skabt. Dahl Jensens mange underglasurfigurer af fugle, dyr og mennesker, samt Måge-, Sommerfugle-, Empire- og det musselmalede stel dannede fundamentet for Bing & Grøndahls økonomi.
I starten af porcelænsproduktionen i Danmark, havde man udelukkende mænd ansat i dekorationsværkstederne. I begyndelsen af 1900-tallet var blåmaling rent kvindearbejde. I 1904 blev "Empirestellet" lanceret. Det var designet af direktørens hustru Harriet Bing.
Hans Tegner, professor, alsidig kunstner og kendt Holbergillustrator, var kunstnerisk leder fra 1907 til 1932. Efter design af Hans Tegner blev jubilæumsstellet lanceret i anledning af Bing & Grøndahls 75-års jubilæum Carl Petersen, arkitekt, blev kunstnerisk konsulent i 1912 og interesserede sig stærkt for stentøj og især for de former, ornamenter og glasurer stentøjet medførte.
I 1913 skabte Knud Kyhn sin første stentøjsfigur, en and, for fabrikken. Kyhn havde en forkærlighed for dyreliv og fugle især. Han lavede mange underglasur- og stentøjsfigurer og skulpturer til Bing & Grøndahl (senere også for Royal Copenhagen). Mest kendt er nok de store mørkebrune figurer af bjørne, elefanter osv.
Datterselskabet "Norden" og en række nye materialer
I 1916 grundlagde Bing & Grøndahl datterselskabet "Norden" til produktion af porcelænsartikler som f.eks. telegrafisolatorer og elektricitetsklokker til det hastigt voksende elektricitetsmarked. Dette cementerede yderligere fabrikkens økonomi. Dahl Jensen var i perioden 1917-1925 direktør for "Norden".
Franskmanden Jean René Gauguin var tilknyttet fabrikken (B&G) i en menneskealder. Han startede på Bing & Grøndahl i 1923 som fast kunstner og lavede på denne tid adskillige uglaserede porcelæns- og stentøjsskulpturer. Mest kendt er han for sine mange figurer udført i en speciel stentøjsmasse, som han kaldte Roche Céramique. Desuden indførte han som den første fajance på fabrikken og skabte i 1927 ti ekspressionistiske kæmpefigurer af dyr og mennesker. Emaljedekorationen af disse figurer lavede hans bror Pola.
Axel Salto eksperimenterede i årene 1923-1925 med det bløde porcelæn, som han kaldte det. Dets delikate, dæmpede glasurer kunne give produkterne en helt silkeagtigt udstråling. Axel Saltos design er blevet meget eftertragtet og sælges i dag til meget høje priser.
I denne periode var også billedhuggeren Kai Nielsen tilknyttet fabrikken, hvor han fremstillede ca. 40 modeller til porcelænsfigurer inden hans uventede død i 1924.
Gauguins vilde og originale uglaserede porcelænsfigurer var blandt de nyheder Bing & Grøndahl fremviste på verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor Kai Nielsens skulpturelle figurer i hvidt porcelæn samt Axel Saltos bløde porcelæn og stentøjet også blev udstillet med stor kunstnerisk og økonomisk succes samt international bevågenhed til følge. Desuden resulterede udstillingen i et samarbejde med kunsthåndværkeren Ebbe Sadolin.
Et samarbejde med Ebbe Sadolin
Ebbe Sadolin var meget idérig i design af figurer, vaser og stel mv. To år efter verdensudstillingen i Paris blev han fast tilknyttet Bing & Grøndahl i 1927. Sadolins speciale var formene. Dekorationerne lod han andre om, medmindre der var tale om glasurdekorationer på reliefmønster. Han eksperimenterede meget med glasurens farve, glans og fordeling ved brug på reliefprodukter og fik hurtigt en forkærlighed for de matte glasurer.
Ebbe Sadolin designede en del stel for Bing & Grøndahl i 1940'erne. Det er et omfattende arbejde at skabe stel og tilligemed bekosteligt, men Sadolin lavede ikke desto mindre flere steldesign til fabrikken. F.eks. det stel hvorpå "Løvfald" og "Demeter" er malet med Ove Larsens dekorationer.
I 1942 blev hans stel "Mælkevejen" præsenteret. Dekorationen var brune linjer med guldkant og fladen var overstrøet med små guldstjerner. Den berømte Bodilstatuette, der hvert år uddeles til udvalgte danske filmfolk, er desuden også skabt af Sadolin.
Ebbe Sadolin har om nogen, hvis man kan tale om en enkeltmandsindsats, haft en kæmpe betydning for fabrikkens udvikling. Han forblev tilknyttet fabrikken, men foldede sig også ud som bladtegner og illustrator fra midten af 30'erne. I 1977 kunne han fejre 50-års jubilæum på fabrikken.
En anderledes og meget alsidig leder og en ny æra for stentøj
Kay Bojesen, egentlig sølvsmed uddannet hos Georg Jensen, lavede et radikalt sporskifte, da han i 1930 blev kunstnerisk leder for Bing & Grøndahl. Han tegnede i 1930-31 et mokkastel og siden kaffestel, skabte glas til Holmegaard, bord- og køkkenknive mv. En anderledes og meget alsidig leder af Bing & Grøndahl. Efterfølgende startede hans verdensberømte produktion af gyngeheste, aber og elefanter mv.
"Julerosestellet" blev præsenteret i 1936 efter design af Cecilie Louise Hallin og hendes mand F. A. Hallin (designeren af verdens mest berømte og første juleplatte "Juleaften").
På foranledning af kunstnerisk konsulent Aksel Rode blev keramikeren Gertrud Vasegaard, datter af Hans Adolph Hjorth (Hjorths fabrik, Rønne), ansat til "gæstespil" i vintermånederne 1945-1948, mens hun resten af året fortsatte sit arbejde i værkstedet i Gudhjem. Fra 1949 sluttede denne dobbelttilværelse, da Gertrud Vasegaard blev fastansat.
Hendes speciale på Bing & Grøndahl blev stentøjet, hvor Aksel Rode udviklede en række nye glasurer til hende. Det store keramiske talent kom til fuld udfoldelse og hun fik stor betydning for fabrikken. Stilen, hun fremelskede, var starten på en ny æra i stentøjets historie. Ansættelsen på fabrikken varede i 10 år, hvorefter hun startede eget værksted med datteren Myra og Aksel Rode, der i mellemtiden var blevet hendes mand.
Efterkrigstiden
Henning Koppel, også kaldet efterkrigens store fornyer, skabte flere stel for Bing & Grøndahl. Til trods for hans forkærlighed for helt hvide stel f.eks. "Form 24" fra 1961 lavede han i 1978 "Blå Koppel" og "Comet" begge med dekorationer i den karakteristiske blå porcelænsfarve.
I 1961 ansatte fabrikken Erik Magnussen på foranledning af den kunstneriske konsulent Asger Fischer (Direktør for "Den Permanente"). Han kom til at betyde kæmpe fornyelser og udviklinger af design og produkter op gennem 60'erne og 70'erne.
Gennem hans keramikerbaggrund og hans tekniske sans evnede han at designe produktionsvenlige ting. Det lå i hans natur at skabe funktionelle og enkle ting, der var uhyre velegnet til deres formål. Han startede med stellet "Form 679" med kun 11 servicedele, hvor udvalget i stellet var barberet ned til et absolut minimum. Siden fulgte bl.a. stellet "Hank" med 18 dele, det første dekorerede stel fra EM´s hånd, forstået således at det ikke som hans andre ting var hvidt, men havde farver.
Man sagde i 1920'erne i efterkrigstidens billedsprog, om det indbyrdes forhold mellem Bing & Grøndahl og Den Kgl., at mens Den Kgl. leverede til fruerne i pels, leverede Bing & Grøndahl til akademikerne i loden frakke.
Den Kgl.s primære kunder var kongehuset og det højere borgerskab, mens Bing & Grøndahl solgte til den kulturradikale elite. Selvom udgangspunktet var bisquitfigurer, har Bing & Grøndahl været dygtige til kontinuerligt at have et bredt udvalg både i figurer, stel og platter. Deres produktion blev hurtigt meget omfattende.
For at overleve i konkurrencen med Den Kgl. Porcelænsfabrik, havde Bing & Grøndahl tidligt indset, at samarbejde med tidens førende kunstnere og designere betalte sig. Denne holdning har været kendetegnede for hele fabrikkens levetid og kom tydeligt til udtryk bl.a. i stentøjsfabrikationen som startede omkring 1912.
Kunstnerne fik meget frie hænder og man satsede bevidst på at skabe et kreativt og stimulerende kunstnerisk miljø. Man satte ikke spørgsmålstegn ved, om tingene kunne betale sig, men ventede bare på de potentielle resultater.
Den store fusion
Bing & Grøndahl fusionerede med Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1987, hvorefter det fælles navn blev Royal Copenhagen. Da de to fabrikker blev til Royal Copenhagen, havde Bing & Grøndahl den største indtjening af de to, bl.a. med en stor eksport til især Sverige.
Bing & Grøndahl var f.eks. kongelig hofleverandør i Sverige. Alligevel forsvandt navnet Bing & Grøndahl næsten med det samme.
I dag lever det hæderskronede navn kun videre i platter og andre samleartikler, der især udkommer hvert år ved juletid. Alle Bing & Grøndahls andre produkter, der stadig er i produktion, stemples i dag med det karakteristiske Royal Copenhagen stempel.
Det kan være svært at fastslå, hvorvidt et produkt er lavet af den ene eller den anden fabrik. Bing & Grøndahl har gennem årene været kongelige hofleverandører i Rusland, Sverige, Danmark og Storbritannien. Fabrikken har i bl.a. Danmark og USA været kendt som en producent af porcelæn og figurer i en kvalitet mindst lige så god som Den Kongelige Porcelænsfabriks.
Kendskabet til Bing & Grøndahl er dog mange steder i verden minimalt, da dansk porcelæn for mange er ensbetydende med Royal Copenhagen. Siden Royal Copenhagen er det navn Den Kongelige Porcelænsfabrik altid har haft i udlandet, er det ikke underligt, at mange udlændinge aldrig har hørt om Bing & Grøndahl. Desuden er begge fabrikker siden sammenlægningen i 1987 blevet markedsført under Royal Copenhagens navn. Især japanerne, der desuden er meget royale og ikke rigtigt startede deres køb af dansk porcelæn før først i 90'erne, køber primært Royal Copenhagen.
Fakta om Bing & Grøndahl
Hvornår blev Bing & Grøndahl grundlagt?
- Bing & Grøndahl blev grundlagt i 1853.
Hvornår fusionerede Bing & Grøndahl med Royal Copenhagen?
- Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen fusionerede i 1987.
Hvad er Bing & Grøndahls mest kendte stel?
- Mågestellet er det mest kendte stel fra Bing & Grøndahl.