Bing & Grøndahl Samlerartikler
Bing & Grøndahl har udgivet mange samlerartikler, der relaterer sig til deres populære juleplatter. Disse er juledråberne og juleklokkerne, der begge stadig bliver produceret og hvert år udkommer sammen med juleplatten, som de deler motiv med. De har været fast bestanddel i Bing & Grøndahls juleudgivelse i mange år. Både juleklokken og juledråben er velegnede til både at blive brugt som almindeligt julepynt og som juletræspynt.
Udover juleklokkerne har Bing & Grøndahl også haft en serie af årsklokker, der havde motiver af kendte kirker fra hele verden. Disse klokker var noget større end juleklokkerne og blev produceret i perioden fra 1974 til 1984.
Meget efterspurgte er de smukke julekopper, som blev udgivet i en årrække. Disse er ikke lavet til at matche juleplatterne, men har deres helt eget udtryk, der får dem til at stå frem med deres smukke dekoration og hvide porcelæn.
Lidt anderledes udgav Bing & Grøndahl også en serie af fingerbøl, der løb fra 1978 til 1988. Disse holder alle den velkendte blå farve og har forgyldt årstal.