Goebel

Historien om W. Göbel Porzellanfabrik

I 1871, i Thuringia-regionen i Tyskland – et område kendt for sit eksklusive porcelæn – levede Franz Detleff Göbel og hans søn William i den historiske by Öslau. Franz var en porcelænsgrossist med store ambitioner og sammen med sin søn grundlagde han Göbel Porzellanfabrik.

I starten omfattede fabrikkens produktion kun grifler og marmorkugler til børn, da økonomien ikke tillod porcelænsproduktion. Desuden modsatte Hertugen af Coburg sig oprettelsen af en porcelænsfabrik i byen af frygt for brandfare. Trods disse udfordringer var Franz D. Göbel urokkelig i sit mål. Han havde omhyggeligt valgt Öslau på grund af dens direkte adgang til rigelige lerdepoter, en stor arbejdsstyrke, og vandforsyning fra floden Röden.

Efter nogle år lykkedes det Franz at overbevise hertugen og fik tildelt et stykke land i udkanten af Öslau til opførelse af fabrikken. Den første bygning stod færdig i 1876, og samme år tændtes den første ovn, hvilket markerede starten på Göbels porcelænsproduktion.

Udvikling og Global Ekspansion

I de tidlige år specialiserede Göbel sig i fremstilling af fornemme spisestel og figurer. Med tiden overlod Franz Göbel flere opgaver til sin søn William, der havde en naturlig evne til at spotte nye tendenser. William udvidede virksomhedens produktion og sendte sin 16-årige søn, Max Louis, til Amerika for at undersøge det amerikanske marked og identificere nye trends. Dette skridt skulle vise sig at være afgørende for at udvikle en produktlinje skræddersyet til det amerikanske marked. William var også manden der startede fabrikkens produktion af porcelænsfigurer, som i dag er det fabrikken lever af.

Max Louis, der var energisk og selvsikker, arbejdede for store amerikanske firmaer som Marshall Field, inden han vendte tilbage til Öslau i 1911 for at overtage ledelsen af familieforetagendet efter sin fars død. Under hans ledelse tilpassede Göbel sig til det industrialiserede Europa i det 20. århundrede, fokuseret på at møde arbejderklassens smag og økonomi.

Max Louis rekrutterede nogle af Europas fineste skulptører og udviklede venskaber med samtidskunstnere. Han brugte populært kunstarbejde som basis for dekorative figurer. På trods af den ødelæggende inflation efter Første Verdenskrig og mange tyske virksomheders nedlukninger, overlevede Göbel fabrikken takket være kontinuerlige nyskabelser og fornyelser.

Max Louis Göbels pludselige død og det samtidige børskrak i USA i 1929 var dog nær ved at bringe virksomheden til fald. Denne periode markerede afslutningen på en innovativ æra for Göbel. I kulissen trådte Max Louis' søn Franz Göbel og hans svigersøn Dr. Eugen Stocke frem for at lede fabrikken gennem den forestående økonomiske storm. Med verden, og særligt Tyskland, hårdt ramt af høj inflation, stod Göbel over for alvorlige udfordringer. Trods dette formåede virksomheden at opretholde driften, og deres vedvarende innovative tilgang spillede en central rolle i fabrikkens overlevelse. Samtidig med disse omvæltninger blev Ôslau, byen hvor fabrikken ligger, omdøbt til Rödental.

Fra Idé til Ikon: Skabelsen af Hummel-Figurerne

Som sin farfar William Göbel, havde Franz Göbel et medfødt talent for at se hvad folk ville have og i 1930'erne indså han, at fabrikken trængte til et nyt produkt. Inspireret af kunstkort, der afbildede små glade børn i en charmerende stregtegning, foreslog han at skabe porcelænsfigurer baseret på disse tegninger. Han følte og tænkte, at hvis man skabte figurer af tegningernes karakterer, kunne "figurenes" sødme, glæde og uskyld måske bringe trøst og opmuntring til det trængte tyske folk i 30'ernes krise- og førkrigs-år. Tegningerne var oprindeligt lavet af fransiskaner-nonnen Maria Innocentia Hummel. Efter produktive møder og forhandlinger med Maria og fransiskanerklosteret i Siessen, begyndte Göbel på en spændende periode med at udvikle Hummel-figurerne.

Maria Innocentia udviklede sammen med Göbel's kunstnere en helt ny farve-palet af glasurer, som passede til hendes figurer. Den 9. januar 1935 blev der underskrevet en aftale, der gav Göbel eksklusive rettigheder til at producere og sælge figurerne. Denne dato markeres som den officielle fødselsdag for M.I. Hummel-figurerne. 

Hummel-figurerne blev præsenteret for første gang på Forårsmessen i Leipzig og opnåede øjeblikkelig succes. Under Anden Verdenskrig blev al civil produktion i Tyskland indstillet, og Göbel måtte i stedet fremstille udstyr til den tyske hær. Trods mange fabrikker blev bombet under krigen, overlevede Göbel, og produktionen af Hummel-figurer genoptoges straks efter krigen. Dette genoptagelse sikrede, at populariteten af figurerne ikke dalede.

Efter krigen, da Tyskland blev opdelt, kom Göbel-fabrikken til at ligge i den amerikanske zone. De amerikanske soldater blev hurtigt glade for Hummel-figurerne, som blev solgt både lokalt og eksporteret til USA. Det var et knæk for fabrikken, da Maria Innocentia Hummel døde af tuberkulose i 1946 - kun 37 år gammel. Til alt held for fabrikken havde hun enorme mængder af tegninger liggende, som Göbel kunne bruge som grundlag for nye figurer. En ny aftale blev underskrevet med Seissen-klosteret, som nu har retten til at afvise produktionen af en figur, hvis de ikke synes den udstråler Hummels stil.

I 1971 introducerede Göbel den første M.I. Hummel års-platte, som hurtigt blev en succes blandt samlere. Göbel's Collector's Club blev etableret i USA i 1977 og blev omdøbt til M.I. Hummel Club i 1989, hvor klubben havde nået 300.000 medlemmer.

Göbel Porzellanfabrik i dag

Göbel Porzellanfabrik, nu omdøbt til Göbel Porzellan GmbH, fortsætter med at producere en bred vifte af porcelænsprodukter, fra kunstinspirerede samlerobjekter til hverdagsartikler. Firmaet er kendt for sit samarbejde med både klassiske og moderne kunstnere, hvilket bringer enestående designs til markedet. De tilbyder alt fra kaffekrus til limited edition skulpturer, populære blandt kunstsamlere.

Göbel har også bevaret produktionen af de ikoniske M.I. Hummel-figurer gennem et partnerskab med Manufaktur Rödental. Med base i Bad Staffelstein, Tyskland, fortsætter Göbel med at være en vigtig aktør på det internationale porcelænsmarked.