Historien om Gustavsberg
Gustavsberg startede porcelænsproduktionen i 1825, men selve navnet og den keramiske produktion i området er meget ældre.
Allerede i 1600-tallet opførte Gustav Gabrielsson Oxenstierna og hans hustru Marie de la Gardie et teglbrud i Farsta vig, der senere skulle omdøbes til Gustavsberg. Gustavsberg området er idag et byområde i Stockholms skærgård.
I 1825 blev teglbruddet nedlagt og der blev givet tilladelse til oprettelsen af en fabrik til fremstilling af porcelæn. Midt i 1800-tallet overgik man til at producere på engelsk maner, hvilket blev markeret ved introduktionen af ankerstemplet i 1839, der stadig kan findes på produkter af Gustavsberg mærket.
I 1864 blev Gustavsberg en af de første fabrikker udenfor England, der introducerede ægte benporcelæn.
Betydningsfulde ledere
Den mest betydningsfulde leder af Gustavsberg blev Wilhelm Odelsberg, der var tilknyttet fabrikken fra 1869 til sin død i 1924. Han var svigersøn til den første ejer Samuel Godenius.
I 1870 begyndtes tilvirkningen af det svenske blå blomst stel, der ikke er identisk med det danske. Produktionen af dette stel stoppede i 2006. Stellet er kommet til at blive anset som det typisk svenske stel, lidt som mågestellet fra Bing & Grøndahl i Danmark.
Under Wilhelm Odelsbergs ledelse voksede fabrikken hastigt og i 1890'erne havde fabrikken 900 ansatte en tredobling siden 1860'erne. I 1902 lykkedes det endda at gøre Gustavsberg til en selvstændig kommune fra Värmdö kommune.
Fabrikken blev elektrificeret i 1890'erne med eget kraftværk.
I 1895 ansattes Gunnar Wennerberg som kunstnerisk leder og han fornyede sortimentet med blomstermønstre baseret på den svenske natur. Tre af mønstrene "Gunnar", "Mistel" og "Liljekonvalj" indgår fortsat i Gustavsbergs sortiment.
Gode vilkår for ansatte og nye produktmarkeder
Odelsberg familien sørgede for gode forhold for deres ansatte, hvilket gjorde, at der først blev oprettet en fagforening i Gustavsberg i 1919 længe efter, at de var opstået i det øvrige Sverige.
Odelsberg perioden sluttede i 1937, da familien solgte til Kooperativa Förbundet, der er Sveriges version af FDB. KF var på det tidspunkt også blevet Gustavsbergs største kunde.
I 1939 begyndte produktionen af sanitetsporcelæn og nogle år senere påbegyndtes også produktion af plastprodukter. I 1947 så det første Gustavsberg badekar dagens lys og fra 1948 begyndte produktionen. Badekaret var et resultat af et samarbejde mellem Gustavsberg og bilindustrien i USA. Det var nyskabende ved at være et formpresset pladebadekar, der både var lettere og nemmere at håndtere en støbejernsbadekar, der ellers var normen. Badekaret blev en stor succes og blev hurtigt markedsdominerende.
Efterkrigstiden var en vækstperiode for Gustavsberg og i 1969 bestod virksomheden af en husholdningsporcelænsfabrik, sanitetsporcelænsfabrik, badekarsfabrik og plastfabrik. På det tidspunkt var der 2058 ansatte.
De første Gustavsberg platter
I 1971 begyndte Gustavsberg at producere en serie juleplatter og i 1973 påbegyndtes endnu en serie, så der er to serier af Gustavsberg juleplatter; den første, som løb fra 1971 til 1998 og havde motiver af juledekorationer og senere mennesker og dyr, og den anden, som gik fra 1973 til 1986 og viste motiver fra en mere traditionel jul. Derudover var der en lille farverig serie på to platter, der viser Jomfru Maria med Jesusbarnet og Flugten til Ægypten.
Yderligere producerede Gustavsberg en serie årsplatter designet af kunstneren Einar Nerman til støtte for Psoriasisforbundet. Denne serie løb fra 1976 til 1993 og består af silhuet motiver i hvid på en blå baggrund.
Gustavsberg producerede også Mors Dag platte med blomstermotiver mellem 1977 og 1988.
Der blev endvidere produceret en smuk serie med arter i fare, som viser de truede dyr i gyldne silhuetter på hvide platter.
Slutteligt produceredes også en række minde- og jubilæumsplatter for det svenske kongehus og andre anledninger.
Udfordringer på markedet
Perioden så dog også svære tider for Gustavsberg. Der var stadig større konkurrence fra billigt importeret husholdningsporcelæn og porcelænsfremstillingen blev holdt i gang ved indskud fra den økonomisk stærkere sanitetsfabrik. I sidste ende begyndte selv sanitets- og badekarsproduktionen også at skulle kæmpe for sin overlevelse.
Dette førte endelig i 1987 til, at Kooperativa Förbundet splittede Gustavsberg op i fire delforretninger. Badekarsproduktionen, der ellers havde været en stærk del af Gustavsberg, blev helt lukket i 1992. Husholdningsporcelænsfabrikken blev i 1987 solgt til finske Wärtsilä, der også ejede Rørstrand og Arabia. Plastfabrikken blev solgt fra og navnet Gustavsberg udgik. Sanitetsfabrikken blev også solgt i 1987 og endte til sidst med at være ejet af Villeroy & Boch, der dog havde problemer med driftsomkostningerne på fabrikken og i 2003 begyndte produktionen at blive flyttet til Rumænien og senere i 2014 nedlagdes de sidste rester i Gustavsberg. Gustavsberg fortsætter dog indenfor Villeroy & Boch med produktion udenfor Sverige.
En del af Wärtsilä gik konkurs i 1989 og Gustavsberg blev solgt fra sammen med Rørstrand og Arabia til Hackman gruppen. Hackman flyttede i 1994 produktionen til Rørstrands fabrikker i Lidköping og lukkede dermed til stor opstandelse for befolkningen i Gustavsberg porcelænsproduktionen i området. Dette førte til, at man i Värmdö kommune kom til en aftale med Hackman, der medførte, at man etablerede et kommunalt selskab, der skulle videreføre produktionen af Gustavsberg i kommunen.
Således vendte produktionen af Gustavsberg porcelæn tilbage til Gustavsberg igen i 1994, men reduceret til produktion i en meget mindre målestok. Efterfølgende begyndte man at producere mange af de gamle Gustavsberg stel påny.
Det lykkedes at få en funktionel produktion op at stå og flere nye stel er siden blevet introduceret og det nye Gustavsberg er blevet kongelig hofleverandør. Gustavsberg porcelæn er et glimrende eksempel på en fabrikation, der er lykkedes med at blive opretholdt i sit oprindelige hjemsted.