Historie om Hjorts Keramikfabrik på Bornholm
Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 i Rønne på Bornholm. Navnet var da L. Hjorths
Lauritz Hjorth (LH) var uddannet pottemager fra Edvard Chr. Sonnes Fajancefabrik i Rønne. Efter udlæringen rejste han rundt i Frankrig, Tyskland og Tjekkiet og dygtiggjorde sig undervejs samtidig med at han sugede til sig af kunst og kultur.
NB. Terrakotta er betegnelsen for uglaserede lervarer af finslæmmet masse, brændt ved en lav temperatur. I Grækenland fandtes 5—600 f.Kr. terrakottavaser med sorte figurer på gullig eller rødlig grund. Senere farvede figurer på sort grund. Fra samme tid findes vaser med hvid grund, som blev skabt ved en begitning af pibeler, dekorerede med figurer og ornamentik i farver.
Rejsen varede i 3 år, hvorefter han startede fabrikken i forældrenes hus i Rønne. Produktionen bestod i starten af urtepotteskjulere, tændstikholdere og vandkølere. Det gik så godt, at fabrikken kunne flytte til de nuværende lokaler i Krystalgade allerede i 1862. Her bestod produktionen udelukkende af pyntegenstande (vaser, figurer mv.) i en tid hvor sådanne fabrikker oftest producerede brugsting til køkkenet.
Allerede i 1865 havde Hjorth 10 personer ansat, bla. den siden så kendte digter Holger Drachmann. Inden længe var fabrikken nødt til at udvidde med naboejendommen. Kopiering af antikke græske vaser og oldsager fra den danske fortid var en strålende forretning.
Fra 1880 brugte fabrikken også sort terracotta (kul blev brændt i ovnene samtidig med emnerne). Internationalt havde fabrikken stor succes, og allerede i 1880 solgtes Hjorths varer i de store varehuse i Paris, London, Berlin mv. og endda så langt væk som i Australien, New York og Sct. Thomas. Fabrikken deltog også i de store verdensudstillinger i Altona (1869), London 1870 og 1874 samt New Orleans (1885). Da turismen gjorde sit indtog omkring år 1900, producerede man også souvenirs så som små askebægre, bornholmske runesten mv., hvorefter skønvirke-stilen med blomster o.l. virkelig slog igennem.
Lauritz Hjorths børn Peter, Hans og Thora overtog fabrikken efter hans død i 1912. Sønnerne var begge uddannet på fabrikken og havde siden fået yderligere uddannelse i udlandet. De havde alle arbejdet på fabrikken inden LHs død. Thora stod for malerstuen mens Hans Hjorth allerede i 1902 havde brændt sit første stentøj, som blev solgt fra fabrikkens butik og udstillet i bla. København med stor success. Hans stentøj fik bla. guldmedalje ved verdensudstillingen i Bruxelles i 1910. De havde et stort salg både i Danmark og til export. Fra 1913 lavede fabrikken deciderede serier i gråbrunt stentøj. Under 1. verdenskrig var der ingen export. Alle fabrikkens produkter blev hovedsageligt solgt i Danmark. Serie-produceret stentøj blev efter krigen fabrikkens varemærke. Fra 1927 producerede Hjorths fabrik de velkendte apoteker-krukker med låg i forskellige størrelser. Produktionen startede da Esbjergs Kroneapotek bestilte lågkrukker på fabrikken.
Denne produktion stoppede under 2. verdenskrig, da man ikke kunne få råvarerne og ikke havde det nødvendige træ til brændingen (stentøj brændes ved næsten 1300 grader). Istedet startede man en produktion af hvidglaseret fajance, der brændes ved betydeligt lavere temperaturer. Der var en betydelig fajance produktion helt frem til 1960. Den bestod af adskillige varenumre lige fra testel og kander til skåle og fade - oftest med smalle tætsiddende riller. Stilen var designet af Erik Hjorth (søn af Peter Hjorth). Alle produkter blev primært solgt fra fabrikkens butik. I årene fra 1930 var forskellige kunstnere tilknyttet fabrikken. Fjerde generation - Ulla og Marie Hjorth overtog fabrikken i 1982, efter deres far Erik Hjorth. Søstrene arbejder begge med individuelt præget keramik samt produktion af egentlige stel. Fabrikken var lukket fra 1993 til 1995, men blev i 1995 genåbnet som arbejdende museum.
Vi er e-mærket