Ipsen blevet etableret af Peter Ipsen 15. april 1843. Peter Ipsen var ansat som porcelænsdrejer ved Royal Copenhagen. Han havde dog stor interesse for terrakotta og begyndte derfor sin egen produktion heraf, som han fik brændt hos Royal Copenhagen, hvor han var en yndling af Hetsch.
Terrakotta er uglaseret keramik, der brændes hårdt nok til ikke at behøve glasering. Det var vigtigt for Peter Ipsen, at hans værker skulle kunne anvendes ved deres for alene og ikke skulle glaseres. Det voldte ham i begyndelsen problemer, da isenkræmmerne var tilbageholdene med at købe det. Han fik dog stor støtte fra Hetsch, der var interesseret i hans arbejde og han fortsatte ufortrødent.
Det førte til, at han i 1847 kunne anlægge egen fabrik på Utterslev mark og et år senere kunne han åbne eget udsalg på Bredgade 31. I 1852 fik han stor succes med en udstilling på Christiansborg ridebane.
Herefter gik det fremad for fabrikken, men Peter Ipsen selv nåede ikke at opleve fabrikkens storhedstid. Han havde altid haft et svagt helbred og i 1860 døde han. Det blev hans hustru Louise, der fortsatte fabrikken efter hans død, hvorfor den kom til at blive omtalt som Ipsens enke eller det fulde navn; P. Ipsens Enke's kgl. Hof Terracottafabrik.
Sønnen Bertel Ipsen overtog i 1865 som daglig leder af fabrikken og værkerne blevet prisbelønnet i udlandet.
Fabrikken blev i 1895 omdannet til et familieaktieselskab og kom til at engagere mange af tidens kendte danske designere.
Ipsen fortsatte produktionen indtil 1955, hvor fabrikken blev lukket og produktionen af det specielle gule terrakotta keramik ophørte.