Historien om Royal Copenhagen
Royal Copenhagen fabrikken kom til at ligge i en gammel postgård i Købmagergade, København.
Ved fabrikkens grundlæggende møde 1. maj 1775, besluttede man, at fabrikkens mærke skulle være tre bølgestreger, symboliserende landets 3 "strømme"; Sundet og de 2 bælter (Øresund, Storebælt og Lillebælt). Dette mærke har med små variationer været brugt lige siden.
Den kongelige Porcelænsfabrik
Allerede fra starten havde fabrikken store problemer med materialer, brændinger, bygninger og interne stridigheder, mv. Alt syntes at gå galt trods Frantz Henrich Muller og de ansattes indsats.
I 1779 var økonomien så dårlig, at kongen, Christian 7., overtog alle aktier og fabrikken blev omdøbt til "Den Kongelige Porcelænsfabrik".
Trods sine begyndervanskeligheder, kom der hurtigt gang i en produktion af høj kvalitet. Ikke før i 1780 havde fabrikken oparbejdet et varelager så stort, at de kunne åbne deres eget udsalg, hvilket lige fra starten havde været planen. En butik blev åbnet på førstesalen ud mod Købmagergade. Ifølge kassebogen havde man 9 kunder den første dag. Først i 1795 havde fabrikken overskud. Kongehuset var fortsat fabrikkens største kunde.
De ældste stel
Produktionen var tydeligt påvirket af Meissen og Fürstenberg frem til 1779. Det ældste mønster er det musselmalede, kopieret efter Meissen (mønsteret stammer oprindeligt fra Kina). Fabrikken producerede også stel dekoreret med blå eller røde underglasur farver ofte med stiliserede blomstermønstre. Blandt kongeligt porcelæn er dette stel det mest kendte og er fortsat grundstammen hos Royal Copenhagen i dag.
I 1779 følger stellet "Blå Blomst" (også kopieret fra Meissen).
Omkring 1780 fortrængtes rokokoen til fordel for nyklassicismen med dekorationer i den samtidige tyske stil. Naturalistiske blomster i friske farver samt medaljoner i sort eller grå med portrætter var typiske motiver. Figurer produceret på fabrikken er næsten alle kopieret. Sideløbende blev der hele tiden produceret brugsporcelæn i hvidt og blåt.
Det musselmalede stel var med fra starten, men det var Flora Danica stellet, der gjorde fabrikken verdensberømt. Stellet er nærmest synonymt med kongeligt porcelæn og er blandt de dyreste stel i verden.
Fra sidst i 1700-tallet levede Den Kgl. primært af ordrer og bestillinger fra kongehuset og adelen. Især stel og store pragtvaser var i høj kurs. Varetyper der i dag ville have priser i millionklassen.
Fabrikkens første glansperiode løber frem til først i 1800-tallet. Den største bestillingsopgave nogensinde var Flora Danica. "Flora Danica stellet" blev bestilt af Christian 7. i 1790 efter sigende tiltænkt som gave til Zarina Katarina den 2. af Rusland. På grund af Zarinaens død forblev stellet imidlertid hos kongehuset i Danmark.
Stellet var baseret på det nationale botaniske værk af samme navn, som var begyndt at udkomme i 1762. En meget bunden opgave udført af den tyske blomstermaler Johann Christoph Bayer, der var indvandret fra Nürnberg. Opgaven tog ham fra 1790-1802 og kostede ham næsten synet. Ved leveringen omfattede stellet 1802 servicedele. Dele af det originale stel kan stadig beses på Rosenborg slot.
Det originale stel er stadig i kongehusets besiddelse og skulle efter sigende blive brugt ved særlige lejligheder.
"Den rene smag"
Danmark og dermed Den Kgl. Porcelænsfabrik oplevede flere økonomiske kriser efter bl.a. bombardementet af København i 1807 og statsbankerotten i 1813. Der var mangel på råstoffer og meget andet. Mange af fabrikkens ansatte må omkring 1810 fyres eller sættes på "ventepenge". Fra 1816 går det imidlertid atter fremad med kunstnerisk udvikling og mange fornyelser.
Professor G. F. Hetsch fra Kunstakademiet blev i 1828 kunstnerisk konsulent på fabrikken. Han var forkæmper for "Den rene smag" og havde studeret antikkens kunst og formsprog i Rom.
Det er hans fortjeneste at man begyndte produktionen af de eftertragtede biskuitfigurer, som gav fabrikken den hårdt tiltrængt økonomiske fremgang. Han var desuden en stor formidler af senempire stilen.
I disse tider blev også prospektmaleriet yndet. En fransk maler havde oplært fabrikkens ansatte i denne kunstart og i tiden efter kom der et stort udbud af porcelæn med motiver af fx. Amalienborg, Rundetårn, Rosenborg mv. G. F. Hetsch er kunstnerisk leder frem til 1857.
En lærling bliver til en konkurrent
Frederik Vilhelm Grøndahl (Bing & Grøndahls grundlægger) blev i 1833 ansat som lærling på drejerstuen og forblev ansat indtil 1852.
Enevælden ophævedes i Danmark i 1849. De gamle privilegier og monopoler ophæves og bl.a. porcelænsfabrikken måtte klare sig selv.
I London deltog Den Kgl. i 1851 på deres første officielle udstilling ved Crystal Palace verdensudstillingen. Fabrikken var da stadig under kunstnerisk ledelse af G. F. Hetsch.
Den konkurrerende porcelænsfabrik Bing & Grøndahl grundlagdes den 19. april 1853.
Frederiksborgstel nr. 1 blev oprindeligt tegnet for Den Kgl. i 1861. Designeren var C. Peters. Stellet var hovedpræmien i et lotteri, der skulle være en del af finansieringen ved genopbygningen af Frederiksborg Slot, der blev ødelagt ved en voldsom brand den 17. december 1859. Stellet har syrenfarvede borter og guldstafferinger.
Nye tider
Nye nedgangstider i 1864 førte Den Kongelige Porcelænsfabrik ind under indenrigsministeriet. I 1868 kommer fabrikken på private hænder og den blev i 1882 opkøbt af den succesrige fajancefabrik Aluminia. Dette til stor overraskelse både for samtiden og nutiden. Det var sikkert denne saltvandsindsprøjtning, der sikrede, at fabrikken eksisterer i dag. Efter overtagelsen flyttede Den Kgl. til Aluminias fabrik i Smallegade på Frederiksberg.
Den første kvindelige "Blåmaler" blev desuden ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1868. Hidtil havde denne opgave ellers udelukkende været udført af mænd. Kvinderne overtog hurtigt dette arbejdsområde fuldstændigt.
Fabrikkerne blev sammenlagt rent administrativt, men fungerede ellers som to fabrikker. Året efter åbner Den Kgl. Porcelænsfabrik butik på Amager Torv. Arnold Krog bliver ansat som kunstnerisk leder og forestod det internationale gennembrud af Danmarks kongelige porcelæn. Aluminia blev i slutningen af århundredet udsultet til fordel for "Den Kgl." på alle områder.
Arnold Krog havde allerede fra starten sat sig for at stramme op på de efterhånden noget udvandede blå mønstre. Han designede det musselmalede mønster i den form, det males efter i dag. Hel- og halvblondeudgaven af det musselmalede stel blev ligeledes designet af Arnold Krog i 1885.
I 1890 åbner Den Kgl. butik i Paris og 7 år senere på den fashionable "Old Bond Street" i London.
Kunder verden over kappedes om at erhverve de nye underglasur artikler til formidable priser. Porcelænsfabrikkerne havde kæmpesucces og ordrerne vælter ind.
I denne periode opfindes juleplatten og fabrikker verden over følger i de danske fabrikkers fodspor med produktion af juleplatter, mv.
"Viftestellet" blev lanceret i 1909 efter Arnold Krogs design. Han var allerede i 1885 blevet inspireret af en udslået vifte, men først i 1909 kom stellet i produktion. Det findes også i grønt og i guld.
Knud Kyhn, skulptør, blev ansat på Den Kgl. i 1904, hvor han de næste 6 år udfoldte sig indenfor især større figurer. Han er en af flere kunstnere, der har arbejdet for både Den Kgl. og Bing & Grøndahl. Fra 1909 arbejdede han på Den Kgl. sammen med Gerhard Henning, den svensk fødte kunstner, der berusede med sine overdådige overglasur figurer inspireret af fransk 1700-tals kunst.
Han lavede oftest figurer i grupper og gerne i eventyrstil a la Orienten. Knud Kyhn og Gerhard Henning har skabt flere af Den Kgl.'s store Pan (Faun eller Satyr) figurer, som i dag er absolut eftertragtede. Begge kunstnere arbejdede på Den Kgl. af flere omgange.
Den Kgl.'s butik flytter i 1912 til Rådmandsgården på Amagertorv 6, hvor den stadig har til huse i dag.
Nye kunstnere og produktionsteknikker
Patrick Nordström, svensk født keramiker ansat på Den Kgl. fra 1912 til 1922, fremviste som en af de første i Danmark stentøj for Den Kgl. i 1914. Patrick Nordström viste vejen for andre i sine nyskabende eksperimenter med glasurerne til stentøj især. Han stræbte efter perfektion i foreningen af stentøj og glasur og udviklede selv flere nye glasurer.
Den Kongelige Porcelænsfabrik har til stadighed op gennem det 20. århundrede evnet at forny og videreudvikle sig med kontinuerlig ansættelse af nye kunstnere og ny- og videreudvikling af diverse produktionsteknikker.
Vi har ikke her brugt den store energi på beskrivelsen af kunstnere og produkter efter 1920'erne, idet disse oplysninger er let tilgængelige andre steder. Produktionen af allerede eksisterende produkter og serier såsom Musselmalet, Blå Blomst og juleplatter, mv. videreføres stadig samtidig med, at der udvikles og produceret utallige nye produkter, der følger eller til tider er forud for tidens trends og stilarter.
I 1970'erne var der stor vækst i produktionen og salget af diverse samlerartikler som f.eks. Jule- og Morsdagsplatter, årsklokker, årskrus, mv.
Siden 1980'erne har Den Kongelige Porcelænsfabrik opkøbt og fusioneret med adskillige andre glas-, porcelæns- og designproducenter i Norden. Nævnes kan f.eks. Georg Jensen, KostaBoda, Orrefors, Holmegaards Glasværk, m.fl. Siden fusionen med Holmegaards Glasværk i 1985 har Den Kongelige Porcelænsfabrik heddet Royal Copenhagen (ofte refereret til som RC).
Af kunstnere i nyere tid kan f.eks. nævnes Sven Vestergaard, Ursula Munch-Petersen, Monica Ritterband, m.fl.
Nye produkter, der kan fremhæves, er diverse serieprodukter som f.eks. "Santa Claus" og "Den Kære Familie" m.fl. Stellet blev designet af Ursula Munch-Petersen i 1993 et funktionelt og farvestrålende meget tidssvarende fajance-stel. "Mega-Mussel" er det sidste skud på stammen af kongeligt porcelæn. Karin Kjældgård-Larsens redesign af det oprindelige Musselmalede, men hvor små detaljer fra stellet er "blæst op" i stort format.
En betydelig årsag til Royal Copenhagens fortsatte succes er beslutningen om stadig at prioritere kvalitetsdekorering af stel og figurer. Royal Copenhagen har en høj kunstnerisk og kvalitetsmæssig standard, og ynder at "holde" sine ansatte i et motiverende og kunstnerisk miljø.
Royal Copenhagen er i dag en del af Fiskars og produktionen af service foregår i Thailand.
Fakta om Royal Copenhagen:
Hvad er 2. sortering Royal Copenhagen?
- 2. sortering er produkter, der solgtes billigere, fordi de ikke lever op til fabrikkens kvalitetskrav.
Hvordan ser man om Royal Copenhagen er 2. sortering?
- Hvis der er trukket en ridse igennem de tre bølger, så er det 2. sortering.
Må Royal Copenhagen komme i opvaskemaskinen?
- Alt nyt Royal Copenhagen stel kan tåle opvaskemaskinen og det samme gælder ældre stel. Det som ikke kan tåle opvaskemaskinen er som hovedregel det, som har guldkant.
Er Royal Copenhagen håndmalet?
- Ja, Royal Copenhagen håndmaler fortsat sine stel.
Hvornår er Royal Copenhagen grundlagt?
- Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775.
Kan Royal Copenhagen komme i ovnen?
- Det afhænger meget af stellet. Hvis der er tale om nye stel, vil der stå på emballagen om det er ovnfast. Hvis det er ældre stel, så kan det som udgangspunkt ikke komme i ovnen.
Hvor bliver Royal Copenhagen malet?
- Royal Copenhagen bliver i dag malet på deres fabrik i Thailand.
Hvor bliver Royal Copenhagen produceret?
- Royal Copenhagen bliver i dag produceret i Thailand.
Hvem ejer Royal Copenhagen?
- Royal Copenhagen ejes idag af Fiskars.
Hvad er kongeligt porcelæn?
- Kongeligt porcelæn er porcelæn produceret af Royal Copenhagen, der tidligere hed Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Vi er e-mærket