Wallendorf er en af de thüringiske porcelænsproducenter. Fabrikken ligger i Lichte, hvor den har ligget siden den blev grundlagt i 1764.
Wallendorf blev oprindeligt etableret af Johann Wolfgang Hammann. Han søgte oprindeligt om koncession til produktion af porcelæn hos fyrstehoffet i Schwarzburg-Rudolfstadt, der besad den ene halvdel af Lichtedalen, men han blev afvist, da der allerede var givet koncession til Georg Heinrich Machelei, der grundlage Aelteste Volkstedter Porzellanmanufaktur, der er den ældste stadig fungerende porcelænsfabrik i Thüringen.
Dette slog dog ikke Hammann ud. På den anden side af floden gennem Lichtedalen hørte området under fyrstehoffet Sachsen-Coburg-Saalfeld. Her søgte han nok engang om koncession og fik den i 1764. Han var nu klar til at påbegynde produktionen. Han startede Wallendorf sammen med sin søn Ferdinand Friedrich Hammann og glasmaleren Gottfried Greiner og hans fætter Gotthelf Greiner.
De to fabrikker i Lichte hører til blandt de ældste porcelænsfabrikker i Europa. Wallendorfs porcelæn blev i begyndelsen produceret af den Thüringiske kaolin, som forekom i området. Denne havde dog urenheder, der ikke gjorde porcelænet helt klart hvid, derfor blev den erstattet af kaolin fra Böhmen.
Fabrikken var på familien Hammanns hænder indtil 1833, da den overgik til Hutschenreuthers ejerskab. Wallendorf skiftede senere hænder flere gange, men har produceret det samme sted siden grundlæggelsen bortset fra en periode fra 1915-1919, da produktionen lå stille grundet 1. verdenskrig.
Efter 2. verdenskrig lå Wallendorf på den østlige side af zonegrænsen, hvilket gjorde, at fabrikken i 1953 blev nationaliseret. Fabrikken blev igen privatejet i 1990 efter murens fald. Herefter har Wallendorf skiftet hænder flere gange, men produktionen fortsætter samme sted.
Efter genforeningen og nyinvesteringer i produktionsapparatet samt relanceringer af gamle stel er Wallendorfs markedsposition forbedret.