Guides
Sådan finder du os Sådan pakker du Gavekort Kom på venteliste Tips og Ideer Sådan køber du Sådan sælger du Spørg før du køber

OBS! Da vi er i gang med at opdatere vores website i et nyt, lækkert og funktionelt design, er der visse funktioner der på nuværende tidspunkt stadig er under udarbejdelse.

Der kommer løbende nye funktioner på sitet, bl.a. et smart redskab til at finde den rette lampeskærm! Indtil da, har du på denne side mulighed for at læse en guide til valg af lampeskærm.

Vi hører ofte fra vores kunder, at det er svært at finde ud af hvilken skærm der passer til en given lampe. Vi har Danmarks største udvalg i lampeskærme, og mere end 40 års erfaring i salg af lampeskærme. MEN, da det er dig som kunde der bedst kan vurdere hvilken facon, stil og farve der passer bedst til din lampe og dit hjem, har vi lavet denne guide, som kan hjælpe dig til - hurtigt og nemt - at finde den skærm der passer til din bordlampe.

Skulle du alligevel have brug for hjælp og vejledning er vi selvfølgelig klar til at besvare dit opkald eller mail.

I denne guide har vi valgt at fokusere på lampeskærme til bordlamper. Har du brug for en skærm til en standerlampe, eller skærm til væglamper, eller lampetskærme til lysekrone, så kan vi også klare det. - Har du mulighed for det, er det altid en god ide at besøge os i butikken i Odense. Husk altid at tage din lamper med, så du kan prøve de mange muligheder!

Find en lampeskærm til din bordlampe

Some descriptionSome description

Sådan tjekker du om den valgte størrelse skærm passer til din bordlampe

Først skal du måle din bordlampe:

Mål din bordlampes højde op til fatningen, som pilen illustrerer. (fatningen skal ikke måles med).

Hvilken facon/model skærm vil passe bedst til din lampe?

Der er forskellige ting, du bør overveje.

1. Facon på lampen:

Høj slank lampe f.eks. stage lamper i sølv, messing osv. … kan bruge en relativt lille skærm f.eks. en Lene Bjerre skærm eller en cylinder formet rund skærm, en Le klint skærm, en oval evt. med messing eller sølv bånd.

Den lidt mere buttede lampefod, har brug for en skærm med en relativ stor diameter forneden. Dun bør ikke vælge en høj slank skærmmodel,

Du bør måske også se lidt på faconen på lampen, har du en aflang lampe, kunne du passende vælge en aflang skærm, eller en sekskantet skærm til en sekskantet lampe, firkantet skærm til en lampe med firkantet fod. osv.

2. Hvilken stil vil du gerne have din lampe til at passe til:

Stilen på din lampe afhænger meget af skærmvalg, du kan totalt ændre stilen på mange lampeføder, ved at vælge en anden skærm.

Har du en gammel kinesisk lampe, og er ved at være lidt træt af det orientalsk inspirerede, så vælg f.eks. den mere moderne runde skærm cylinderformet. Vil du gerne understrege det orientalske, så er den klassiske pagode skærm med svip det oplagte valg.

3. At undgå stilbrud:

Design lamper f.eks. Le Klint, Holmegaard - Her vil det være totalt stilbrud at sætte en skærm med svip, her vælger de fleste en stilren skærm som f.eks. de kendte Le Klint skærme, eller en glat rund skærm.

Nogle lamper har meget stil i sig selv. - f.eks. de kinesiske, de gamle engelske pokal lamper mv. - Her kan den moderne skærm falde lidt igennem. Står du med en gammel messing lampe, kan denne lampe ændre fuldstændig stil, fra at være den elegante lampe med det elegante eksklusive look, til at være den søde romantiske nusse putte lampe når en sød Lene Bjerre plisse skærm vælges.

4. At en spændende, ny lampeskærm kan gøre din lampe smart og nutidig:

Inden du kassere din gamle lampe, bør du nogle gange overveje om den kunne få en renæssance ved køb af en ny skærm. - Ofte beder vi vore kunder glemme alt om den gamle skærm, og gerne besøge os i butikken med lampen, så prøver vi nye spændende modeller på lampen, og finder den skærm som i dag opfylder dine ønsker og stil.

Hvilken størrelse skærm skal du vælge?

Det er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål, da det igen afhænger af skærmmodellen, stil, og naturligvis smag og behag. - Men følgende kan måske hjælpe.

Har du en lampe, som har en vase facon, og ønsker en kantet skærm til denne, skal højden på skærmen være samme højde eller en smule mindre (5-10%) end højden på porcelæn/glas/keramik delen.

Når du vælger runde skærme i den cylinder formede facon, eller den ovale, gælder lidt den samme regel, dog skal skærmen her være måske 20 % mindre i højden end porcelæn/glas/keramit delen

Men igen skal skærmen bruges til en lampe med stagefacon, kan skærmen sagtens være meget mindre

Stil og mode

Man har ofte en gammel skærm, og det er naturligvis oplagt at tage udgangspunkt i størrelsen på denne skærm, når du skal vælge ny skærm. Se på højde og diameter foroven og forneden, og vælg en skærm som svare lidt til disse mål. 

Tendensen i dag går mere i retning af, at man går væk fra de meget flade runde skærme, og vælger mere cylinderformede skærme, eller ovale skærme.

Skærmene skal ikke være så store som tidligere. Trenden er at skærmene i dag ofte vælges et nummer mindre dvs. måske 2-4 cm lavere.

Når du vælger runde skærme, ser man mere på diameteren end på højden, og her kan det være svært at give en tommelfingerregel, men har du en gammel skærm er det naturligvis oplagt at tage udgangspunkt i størrelsen på denne skærm, når du skal vælge en ny. Se på højde og diameter foroven og forneden, og vælg en skærm, som svare lidt til disse mål. - Tendensen i dag går mere i retning af at man går væk fra de meget flade runde skærme, og vælger mere cylinderformede skærme, eller ovale skærme i dag

Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige skærmmodel, og størrelse mv. - så lad dig evt. inspirere af vores video:

Se også videoen der forklarer om nummersystem, fatningstyper, børnesikring af fatninger, skærmstativer, stoffer, osv.

Hvilken fatning sidder på din lampe?

Nu til det lidt tekniske... For at finde det helt rigtige tilbehør til din lampe, som gør at skærm og lampe kan bruges sammen, skal du vide hvilken fatning der sidder på den.

Hvad er en fatning?

En fatning er den del af lampen, som pæren skrues fast i. Fatninger findes i mange forskellige udformninger. De mest typiske fatninger er vist på billederne nedenfor.

E27 Fatninger (Diameter: 40 mm):

Fatning1Fatning2Fatning3Fatning4Fatning5

E14 Fatninger (Diameter: 25 mm):

Fatning6Fatning7Fatning8

Gammel type fatning:

Her ses en ældre type fatning. Dette er en reces fatning, men med et fast skærmstativ monteret. Har du en lampe med en sådan fatning og stativ, foreslår vi, at du vælger en E27 fatning med reces og gennemfører guiden herefter. Tip: Måske kan den skærm du har valgt bruges på det faste stativ, men det kan vi ikke garantere. Kan den skærm du får bestilt hjem ikke sættes på dit nuværende faste skærmstativ, anbefaler vi, at du klipper dette stativ af så langt nede ved basis som muligt med en biddetang. Herefter kan du påmonterer skærmen med det eventuelt tilkøbte monteringstilbehør. 

Some description

Hvorfor er der to fatninger på samme billede?

På to af billederne af fatninger er der to fatninger på samme billede. Disse to fatninger er ens, men med og uden afbryder. Det har ingen betydning om din fatning har afbryder eller ej, når du vælger skærm og tilbehør.

Med og uden omløbsringe

Vi har valgt at vise fatninger både med og uden gevindkappe (yderside med gevind). Hvis du har en fatning med gevindkappe, skal du i nogle tilfælde, blot tage stilling til, om du har to omløbsringe hvis det kræves, for at montere skærmen.

Hvilket tilbehør skal du bruge?

Du har brug for følgende for at din lampe og skærm kan bruges sammen:

Skærmstativ

Et skærmstativ er nødvendigt, når du vil bruge en lampeskærm med bæring. Skærmstativer monteres på lampens fatning og fungerer ved at være en holder til lampeskærmen.

Skærmstativet findes i to størrelser - et på 40mm og et på 34mm. Nye fatninger med omløbsringe skal have et stativ på 40mm. Ældre lamper har ofte en fatning uden omløbsringe, så der skal i stedet anvendes et stativ på 34mm.

Ved at måle fatningens diameter, ved du om skærmstativet skal være 40mm eller 34mm. Diameteren i toppen af stativet, hvor lampeskærmen skal ligge, er den samme (10 cm) på begge stativer. Tip: står der eksempelvis (Ø 40mm), betyder Ø diameteren.

Har du allerede et skærmstativ?

Hvis du mener, at du allerede har et skærmstativ, som kan bruges, bedes du tjekke om diameteren af den ring, som skal sidde omkring fatning, er den samme, som du bliver præsenteret for her. Desuden er det vigtigt, at skærmstativet er højdejusterbart. Dvs. at det er muligt at ændre højden på skærmstativet, således skærmens placering på lampen kan tilpasses korrekt. 

Hvordan monterer man et skærmstativ?

Vi har mange kunder der spørger ind til skærmstativer, da de ikke altid er helt lette at finde ud af. Vi har derfor lavet en video, hvor Lone viser hvordan du vælger det rigtige skærmstativ til din lampe, hvordan du skiller en fatning ad og hvordan du samler et skærmstativ. Se den nedenfor her!

Omløbsring

Nogle fatninger har en ring omkring sig som kan skrues af, hvor et skærmstativ så kan sættes på og omløbsringen kan derefter skrues på fatningen, så skærmstativet holdes på plads, hvilket gør at lampeskærmen dernæst står stabilt. 

Du finder vores sortiment af omløbsringe blandt vores reservedele til belysning.

Pærer

Når du skal vælge en pærer, skal du igen være opmærksom på fatningens størrelse. Derudover skal du overveje hvilken lysstyrke du ønsker, samt hvilken farvetemperatur der passer til dit behov.

Lysstyrken måles idag i Lumen, mens at farvetemperaturen angives i enheden Kelvin. Det forholder sig således at nu højere lystemperatur lysdioden har, des koldere lys producere den, og modsat; varm hvid kræver at temperaturen er under 3000K.