Kvalitet
Generelt om produktkvalitet Antikke og brugte varer Års-artikler Sådan markerer Bing & Grøndahl 2. sortering Sådan markerer Royal Copenhagen 2. sortering Kvalitet af lamper Aldersbestemmelse

Hvordan ser jeg alderen på mit Royal Copenhagen porcelæn

Du kan se alderen ved at se på fabriksmærket/stemplet på dit kongelige porcelæn. Fabriksmærket på Royal Copenhagen/Kongeligt porcelæn spiller en stor rolle i aldersbestemmelsen og datering af Royal Copenhagen porcelæn.

Allerede ved Royal Copenhagens grundlæggende møde 1. maj 1775 besluttede man, at fabrikkens mærke skulle være tre bølgestreger, symboliserende landets 3 "strømme": Sundet og de 2 bælter (Øresund, Storebælt og Lillebælt).

Om Royal Copenhagens fabriksmærke

Mærket har med små variationer været brugt lige siden og hvert eneste stykke porcelæn produceret hos Royal Copenhagen er blevet mærket med de tre bølger.

Fabriksmærket med de 3 bølger er dog blevet ændret gennem årene. Det er på den måde muligt at datere ethvert stykke Royal Copenhagen porcelæn.

De nedenfor viste mærker blev brugt på porcelæn med blå underglaserede dekorationer. Eksempelvis Royal Copenhagen Juleplatter, Royal Copenhagen figurer og stel.

Mærkets udvikling fra 1775 til 1923

Fra 1775 blev bølgerne malet i hånden, men i 1870'erne begyndte Royal Copenhagen at stemple og glasere mærket.

Omtrent 1870-1890
Blåt stempel under glasur.

1887-1892
Stempel i violet eller rødt oven på glasur.

1892
Stempel i rødt eller grønt oven på glasur.
Benyttet efter anmodning fra USA til eksportvarer.

1894-1900
Stemplet i grøn under glasur.
Krone og DANMARK med blåt bølgemærke.

Fra 1905
Håndmalet mærke i blåt under glasur. Benyttet til Juliane Marie porcelæn (originalt på reproduktioner af 1800s modeller).

1921
Håndmalet mærke benyttet til produktion i Kina.

1923
Blåt bølgemærke.
Krone og DENMARK stemplet i grønt under glasur.

1929-1950
Stempel er blevet brugt til at mærke brudsikkert porcelæn og ikke-skinnende porcelæn.

Fra 1889 til omtrent 1922
Krone og ROYAL COPENHAGEN stempel i grønt under glasur og blåt bølgemærke.

1923
Krone og ROYAL COPENHAGEN stempel i grønt under glasur og blåt bølgemærke. Anvendt siden 1923 (med lille mærke).

Udviklingen fra 1935

Siden 1935 har Royal Copenhagen lavet en lille streg i stemplet på næsten hvert eneste stykke porcelæn, som indikerer hvilket årstal, genstanden er produceret.

Det betyder, at man ved hjælp af de grønne pletter/streger placeret over eller under et bogstav i fabriksstemplet, kan se alderen på genstanden.


For eksempel er den grønne plet placeret lige over det første bogstav i firmanavnet (R) på varer fremstillet i 1935.


Efterfølgende årstal kan ses af denne skitse, hvor stregen over bogstaverne i ROYAL COPENHAGEN fortæller hvilket årstal, genstanden er produceret:

Tilføjelserne fra i 1950

I 1949 var stregerne nået hele vejen gennem ROYAL COPENHAGEN, og derfor er stregen i 1950 placeret under bogstavet R som vist her.


Efterfølgende årstal ses af nedenstående skitse, hvor stregen under bogstaverne i ROYAL COPENHAGEN DENMARK viser hvilket årstal, genstanden er produceret:

Herunder ser du nogle eksempler på markeringer af årgange før 1985:

Royal Copenhagen markering 1935

Med stregen over O'et i ROYAL bliver det 1936

Royal Copenhagen markering 1953

Stregen under A'et i ROYAL altså er det 1953

Royal Copenhagen markering 1957

Streg under N'et i DENMARK viser 1957

Royal Copenhagen markering 1969-1974

Når stregen er under G'et i COPENHAGEN har vi perioden 1969-1974.

Mærket fra 1985 indtil nu


Fra 1985 er der taget 2 streger i brug for at vise hvilket årstal, genstanden er produceret.


Se venligst nedenstående skitse, som viser produktionsåret/årene:

Herunder har du billeder, der viser markeringerne fra 1985-2019:

Royal Copenhagen markering 1985-1991

Royal Copenhagen markering 1992-1999

Royal Copenhagen markering 2000-2004

Royal Copenhagen markering 2005-2009

Royal Copenhagen markering 2010-2015

Royal Copenhagen markering 2016-2019