Agnethe Jørgensen (1918-2011) var dansk billedhugger og højt anerkendt kunstner. Hendes værker smykker mange offentlige bygninger. Hun modtog allerede i 1949 Eckersberg Medaillen fra Det Kongelige Akademi.
Hun gik i 1935 i lære som ciselør hos sølvvarefabrikken E. Dragsted, hvorfra hun i 1939 fik svendebrev. Herefter blev hun uddannet ved Kunstakademiets billedhuggerskole fra 1940-1951. Fra 1946-1960 havde hun atelier hos moderen på Løvbjerggaard. Hendes arbejde med porcelæn var centret omkring tiden for hendes ansættelse hos Bing & Grøndahl mellem 1967-1976.
Agnethe Jørgensens figurstil var i begyndelsen kendetegnet ved naturalisme med ornamental rytme i bevægelsesmønstret. Senere rejser til Italien og Grækenland tilføjede ny udvikling i hendes kunstneriske udtryk. Hun lod sig inspirere af de arkaiske skulpturer til at bruge enkle og stærke former i sit billedudtryk. I 1950 udviklede hun sin kunst mod en mere enkel form og gik i stigende grad væk fra de mere komplicerede naturtro former, der kendetegner mange af hendes tidlige skulpturer. Den forenklede form er den der især kendetegner hendes arbejde hos Bing & Grøndahl, hvor hun på smukkeste vis demonstrere hendes evne til at reducere en figur til den mindst mulige kompleksitet uden på nogen måde at mindste genkendelighed af motivet.