Bertel Thorvaldsen levede trods sin status i Danmark det meste af sit live og udførte størstedelen af sit virke i Rom, hvor han var en af de centrale kunstnere indenfor nyklassicismen. Han rejste oprindelig til Rom på Kunstakademiets store rejsestipendie i 1797 og vendte først endelig tilbage til København i 1838.
Thorvaldsens første store velkendte værk, der også blev hans billet til at blive i Rom, var statuen Jason med det gyldne skind.
Jason blev bestilt i 1803 og finansierede, Thorvaldsen kunne forblive i Rom.
Statuen er et godt eksempel på den stil, som skulle forblive Thorvaldsens gennem hele hans liv, nemlig den harmoniske nyklassicisme i klar hvid marmor med idylliserede legemeudtryk og heroisk fremstilling.
Thorvaldsen viste tidligt talent for billedhuggerkunsten og blev så tidligt som 1781 kun 11 år gammel indskrevet på kunstakademiet.
Han modtog flere sølv og guldmedaljer for sine arbejder og fik i 1796 rejsestipendiet, der skulle føre ham til Rom, hvor han skulle gøre sine kendte arbejder.
Thorvaldsen ankom til Rom 8. marts 1797 og som det var gængs i hans tid og inspireret af Goethe kaldte Thorvaldsen herefter denne dag for sin Romerske Fødselsdag og også hans vigtigste fødselsdag.
Thorvaldsen lavede mange relieffer og en del af disse er blevet produceret som små platter i gips af både Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl.