Grethe Henriette Kjeldgaard Meyer (1918-2008), dansk designer, arkitekt, og kunstner.
Grethe Meyer blev født i Svendborg d. 8. april 1918. Hun blev student i 1940 og dimmiterede som arkitekt fra Kunstakademiet i 1947. Hun var fra 1944 til 1955 medarbejder ved samleværket Byggebogen, som bl.a. blev anvendt som undervisningsmateriale på arkitektuddannelserne. Desuden var hun indtil 1960 ansat ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Grethe Meyer var kunstner, designer og arkitekt med en særlig evne til at skabe enkle, funktionelle genstande, som idag er indbegrebet af Danish Design.
Grethe Meyer var med til at designe "Boligens byggeskabe", tegnet sammen med Børge Mogensen.
Sammen med Ibi Trier Mørch, designede hun (1958-1996) glasserien Stub for Kastrup Glasværk (Holmegaard Glas)
I 1965 skabte hun stellet Blåkant (Blue Line) for Royal Copenhagen, som blev en kæmpe succes da det udkom, da det netop ramte 60érnes stil og bolig trend.
Formerne i Blåkant (Blue Line) er præcise og tidløse, og de er blevet videreført i andre serier, som "rødtop" og "4 All Seasons".
Grethe Meyer skabte også stellet Ildpot (1976-1996) stentøjs serie og Hvidpot (fra 1972), som er et porcelænsstel.
For Georg Jensen designede hun bestikket "Copenhagen" i 1991.
Alt hvad Grethe Meyer lavede var kendetegnet ved sin enkelthed, klassiske og tidløse design.
Mange af Grethe Meyers produkter er udstillet på museer verden over. Hun var medlem af dansk Designråd.
Idag (2014) videreføres en del af Grethe Meyers design, af hendes datter Dorte Salicath, under navnet Grethe Meyer Design.
F.eks. producere Georg Jensen stål bestikket "Copenhagen" og "GM lysestagen" til 8 og 4 lys. Coop.dk producerer porcelæns servicet "Hvidpot", samt Menu producerer kobber/metal lampen "GM pendel" 30 og 15 i forskellige farver.