De klassiske Le Klint lamper
De klassiske bordlamper fra Le Klint har altid været meget populære og er på grund af deres tidsløse design flotte i ethvert hjem. Le Klint har anvendt forskellige materialer til fremstilling af lamperne; messing, krom og glas.
De flotte bordlamper fra Le Klint er i stort omfang, men ikke udelukkende designet til de plissérede lampeskærme, som Le Klint er så kendt for. Der er dog undtagelser som de moderne og designmæssigt stramme Mutatio, Viper og den helt nye Carronade lampe, der alle udmærker sig ved et unikt udtryk, der bryder med de håndfoldede skærme og viser, at Le Klint også er en virksomhed, der udvikler sig udenfor de vante rammer.
Find ny lampeskærm til din gamle Le Klint bordlampe:
På denne side vises også en del udgåede Le klint bordlamper, dette gøres for at give dig mulighed for at bestille en ny lampeskærm til din gamle le klint lampe. Klik på billedet af lampen, hvorefter du ofte kan se den lampeskærm mv. der passe til denne lampe.
Hos DPH har vi et stort udvalg af både de klassiske Le Klint lamper samt de nye moderne lamper til billige priser.
Le Klint bordlamper i messing
Igennem tiden har messing haft op- og nedture i boligindretningen. For nogle år siden var messing det helt store hit i boligindretningen, mens det de senere år er sølv, som har været særdeles brugt. Vi ser nu, at messing er pe vej tilbage i boligindretningen og derfor passer Le Klint messing lamperne lige så godt ind i indretningen i dag, som de gjorde for 50 år siden. Designet og stilen er fortsat den samme og helt tidssvarende.
Le Klint 306 Bordlampe i messing og krom
En af de meget populære lamper er Le Klint bordlampe 306, som fås både i messing, sort og blank krom. Det specielle ved lampen er, at den kan bruges både som bordlampe og væglampe idet den kan vendes. Lampen er designet af Kaare Klint i 1945.
Le Klint 307 bordlampe i messing
En anden populær messing lampe er Le Klint model 307, som er en helt enkel lampe. Lampen er designet af Esben Klint i 1948 og er derved en af de ældste lamper, som fortsat er i produktion.
Le Klint 328 Teleskoplampe i messing
Le Klint model 328 er designet af Aage Petersen i 1949. Den minder meget om Le Klint 307 bordlampen, den kan blot justeres i højden så den kan indstilles mellem 67-87 cm. Derved kan du få lyset placeret i den helt rigtige højde i forhold til, hvor den skal stå og hvilket formål den skal bruges til.
Le Klint 338 Teleskop bordlampe i messing
Denne model er også designet af Aage Petersen i 1949. Forskellen på denne lampe og den ovenstående er primært måden at justere dem. Model 328 justeres i højden ved at hæve den op eller ned, mens 338 justeres i bredden. Hvis lampen eksempelvis står på et skrivebord, kan du trække lyset tættere på, hvis du skal læse eller skubbe det tilbage, hvis du sidder i møde.
Le Klint 375 og 377 bordlampe i messing
Le Klint bordlampen 375 og 377 er samme lampe, blot i forskellig størrelse. Serien er designet af Plilip Bro Ludvigsen og omfatter i øvrigt en væglampe, så du kan holde hele belysningen i samme serie.
Le Klint 344 bordlampe i messing
I 1961 designede Gunnar Billmann-Petersen model 344 for Le Klint. Lampen er den mest robuste og bombastiske lampe i Le Klints sortiment.
Le Klint 352 bordlampe i messing og sort
Le Klint bordlampe 352 kombinere messing og sort på smukkeste vis. Foden og selve soklen på lampen er sort med en kant af messing ind i mellem. Lampen er designet af Aage Petersen i 1970 og kan indstilles fra 62 til 88 cm i højden.
Le Klint bordlamper i krom og alumium
Krom og aluminium passer perfekt ind i tidens trend, hvad angår boligindretning. Sølv passer ind i rigtig mange indretninger i øjeblikket og da Le Klint lamper endvidere er nogle af de mest klassiske og tidløse lamper du kan få, er de et rigtig godt bud på dine nye lamper.
Le Klint 341 bordlampe i krom
Skærmen som sidder på denne lampe, fås både som pendel, og som skærm på gulvlampe og bordlampe. Poul Christiansen designede Sinus Line serien i 2001 og den er blevet en af de allemest populære lamper fra Le Klint. Sinus Line gør det muligt at have samme lampe både som pendel i loftet og som skrivebordslampe eller sofabordslampe.
Le Klint 376 og 378 bordlamper i aluminium
Denne bordlampen findes i to størrelser, i både krom og messing. Den er beskrevet ovenfor som model 375 og 377 i messing.
Le Klint bordlamper i glas
Glas har altid været et yndet materiale til lamper og har været anvendt af mange danske designere og designfabrikker såsom Holmegaard, Le Klint, PH og Louis Poulsen. Le Klint har pirmært brugt opal hvidt glas, men har også produceret en enkel lampe i klart grønt og blåt glas.
Le klint 311 bordlampe i glas
Model 311 fra Le Klint er designet af Esben Klint i 1949 og er en af de første glasbordlamper fra Le Klint. Lampen har en robust fod med god tyngde og en enkel, lige søjle op til lampeskærmen.
Le Klint 314 bordlampe i glas
Le Klint bordlampe model 314 er en klassisk kugleformet glaslampe i hvidt glas. Lampen er designet Andreas Hansen i 1996. Lampen er med sine kun 27 cm en god bordlampe i vindueskarmen eller som reollampe.