Lyngby Porcelæn har produceret skåle og serveringsfade i porcelæn.
Den tyske porcelænsfabrik, Rosenthal, havde i en lang periode et udbytterigt samarbejde med den danske kunstner Bjørn Wiinblad, som dekorerede motiver til både platter, fade og skåle i porcelæn. Rosenthal anvendte ofte stærke farver til deres porcelæn, hvilket harmonerede fantastisk med Bjørn Wiinblads glade og livsbekræftende motiver.
En af de mest kendte porcelænsfabrikker i Sverige er Rørstrand, som også har produceret porcelænsskåle og -fade.
I Kina har de ligeledes en stolt tradition for fremstilling af porcelæn, og i forbindelse med vores import af kinesiske vaser, har vi også hentet adskillige smukke kinesiske fade og skåle hjem.
Fade og skåle med krebse- og krabbemotiver er velegnede til fiskeanretninger og sushiservering.
Den danske porcelænsfabrik Lyngby har produceret mange porcelænsskåle i forskellige størrelser. Modsat motiverne på mange af Bing & Grøndahls porcelænsskåle med seværdigheder, er motiverne på Lyngby porcelænsskåle hovedsageligt præget af landskaber, blomster, træer og huse.
Se også de lignende fade og skåle fra Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen.
Orientalske porcelænsskåle
I forbindelse med vores store import af kinesiske og andre orientalske vaser, som vi monterer til lamper på vores eget monteringsværksted, har vi også importeret nogle kinesiske skåle med smukke dekorationer. Den store kinesiske terrin med udsmykning i varme farver er et kunststykke for sig. Læg mærke til de mange forskellige dekorationer og farver, som er brugt på terrinen, og underdelen tilfører terrinen en ekstra dimension. De store kinesiske porcelænsskåle er gode som frugtskåle på sofabordet eller køkkenbordet, og de mindre kinesiske porcelænsskåle er perfekte til snacks, vindruer eller lignende.
Også de fantastiske Noritake porcelænsfade fra Japan fortjener et ekstra blik. Med deres mange stærke farver og smukke dekorationer er de dekorative på en hvid væg i køkkenet eller i stuen.