Bloklys
Sortimentet af bloklys varierer afhængigt af hvilke lysestager, vi har i sortimentet. En del af vores bloklys er betrukket med et plastmateriale, så det undgås, at stearinen løber. - Husk dette plast skal IKKE tages af inden lysene tændes!!
Lysmanchetter
Med lysmanchetter undgår du, at stearinen løber ned og ødelægger dine møbler. - Lysmanchetter findes både til guld- (messing) og sølvlysestager. Som det ses herover, findes der lysmanchetter med krystaller og nogle mere enkle i glas uden krystaller.
Fyrfadsindsats til stager/ Topglas til lysestager
Det er muligt at omdanne en ellers halvkedelig gammel messingstage til en hurricane eller stage til fyrfadslys. På den måde kan der bruges fyrfadslys til gamle stager istedet for at bruge almindelige stagelys. - Der er mange fordele ved fyrfadslys: de løber ikke ved luftpåvirkning, de kan stå i et vindue, uden at stearinlyset bliver bøjet og ødelagt. - På den måde bliver dine gamle smukke stager meget mere anvendelige.
Topglas findes i forskellige størrelser og udformninger: Ens for dem er, at de har en "tud" i bunden, der nogenlunde passer i størrelsen med et almindeligt stagelys. Topglassene kan ses her i gamle messingstager:
Uyuni Lys
Uyuni er et nyt mærke med LED-lys, der imiterer rigtige stearinlys, og de er det bedste alternativ, som vi endnu har set.