Fakta om æg og æggebægre:
Hvor lang tid skal et blødkogt æg have?
2 dl vand hældes i en gryde, måske lidt mere for at dække æggene.
Vandet bringes i kog.
Læg æggene i vandet med en ske, læg låget på gryden og få vandet op at koge igen.
Blødkogte æg - tid: Lad æggene koge i 4-6 minutter, alt efter om det er små eller store æg.
Tag æggene op af gryden og hæld koldt vand over dem for at gøre dem lettere at pille!
Server herefter æggene i et flot æggebæger!
Hvad bruges et æggebæger til?
Et æggebæger er et bæger, som man sætter et blødkogt æg i, således at man kan slå skallen af toppen og spise det blødkogte æg ud af skallen, mens det bliver holdt stabilt af bægret.
Hvornår blev æggebægret opfundet?
Æggebægrets oprindelse fortaber sig i antikken. Man har fundet æggebægre i udgravningerne af Pompei i Italien, og det må formodes, at æggebægret er næsten lige så gammelt som brugen af æg.
Vis kærlighed for din partner
Kærlighed kan vises på mange måder. F.eks. fra din partner, når du om morgenen finder et morgenbord dækket op til den store guldmedalje med frisk frugt, nybrygget kaffe og te, varme boller, og som prikken over i'et blødkogte æg!
Hvis du elsker blødkogte æg, hvad er så mere nærliggende end også at have nogle flotte og specielle æggebægre, der kan pynte op på morgenbordet.
Mange porcelænsfabrikker har også produceret års-æggebægre, der ofte matcher deres platter og krus. De fås i mange farver og variationer, der gør sig smukt på bordet. Valget af æggebægre kan afspejle dig og din stil.
Nutildags er det populært at sætte forskellige farver og dekorationer sammen. Så du behøver ikke at have noget, der passer til dit stel. Tingene skal blot være smukke og specielle i sig selv. Så har du også mulighed for at få dit hjem til at afspejle, at du har truffet dit valg, og at det er din stil.
Mange forskellige æggebægre
Der findes æggebægre, der passer til snart sagt enhver stil, så det skulle være muligt at finde netop det æggebæger, som passer til din stil. Der er smukke æggebægre med blomstermotiver fra svenske Hackefors, der også har produceret koboltblå eventyræggebægre med motiver fra forskellige eventyr, bl.a. andet fra H. C. Andersen. Lignende eventyræggebægre i koboltblå er også produceret af Hutschenreuther. Både æggebægrene fra Hackefors og Hutschenreuther med eventyrmotiver blev produceret på foranledning of Tonkin AB i Sverige.
Der er også produceret en række koboltblå æggebægre med gyldne silhuetter af den svenske kongefamilie. Disse blev produceret for Tonkin AB sammen med kopper, krus og platter. Alt er holdt i den flotte koboltblå farve med god kontrast i de smukke gyldne silhuetter. De giver et stærkt indtryk på ethvert bord. De koboltblå æggebægre fortsætter også med en hel række af æggebægre med fuglmotiver i de gyldne silhuetter, der passer fint sammen med det smukke komponiststel, der også er holdt i gyldne silhuetter på blå baggrund.
Höganäs har produceret en række smukke dekorative æggebægre i fajance med stilliserede blomstermotiver i de klare farver, der kendetegner fajance. Fajancens udseende som materiale giver disse æggebægre et mere råt udseende, der får dem til at føles mere rustikke.
Hvis du mere er til de søde motiver, så har Goebel, der også er kendt for Hummelfigurerne, udgivet nogle søde æggebægre med kyllinger, ænder og kaniner i relief. Med dem kan der dækkes et sødt morgenbord med sjove motiver af dyrebørn til børnene.
Ravn Porslin fra Sverige har ligeledes produceret to serier af æggebægre. Det ene er holdt i den samme koboltblå farve med gyldne silhuetter, som dem fra Hackefors og Hutschenreuther og den anden i blå og hvid. Motiverne er de samme med påskekaniner i forskellige situationer. De samme motiver går igen i Ravn Porslins serie af påskeplatter, der også er koboltblå med gyldne motiver.
Er du mere til et klassisk retro æggebæger eller måske noget som rosti æggebæger, le creuset æggebæger eller Eva Trio æggebæger, så har vi mange forskellige æggebægre i samme stil, fx. fra Rørstrand, der har et mere retro look.
Hvis du foretrækker nogle anderledes æggbægre eller det specielle såsom Lucie Kaas æggebægre eller Poul Pava æggebægre, har vi nogle meget specielle æggebægre, der er formede som hænder, der holder ægget, eller vi har nogle små trææggebægre med ansigter og en hue til æggene.
Til dig, der er til det mere moderne, såsom Mega Mussel eller Rosendahl, har vi stilfulde helt hvide æggebægre, der kan passe ind hvor som helst.
Vi har æggebægre i tin, der har det glatte og flotte metallook. Blandt tinæggebægrene har vi også et virkelig specielt æggebæger Scandia Tinn, der også kan fungere som mjødbæger.
Brænder du mere for det smukke og farverige look med masser af stilliserede dekorationer, så er vores æggebægre fra østrigske Studio Steinböck lige noget for dig. Deres specielle design med emaljeret metal findes også som morsdagkopper, morsdagplatter, årsplatter, årspokaler og årsklokker.
Svenske Stockbild har også lavet en sød lille serie med påske- og forårsinspirerede motiver af mange forskellige dyr. De er holdt i hvid med blå motiver, så de kan passe ind med de fleste blåmalede stel.
Også tyske Tettau har lavet en serie af æggerbægre i hvid med blå bemaling, som passer godt sammen med blåmalede stel såsom Blå Blomst.
Kan du lide høns, hvilket jo er meget passende, på dine æggebægre, så er der en flot og farverig serie fra Rørstrand med billeder af forskellige racer af høns. Så har du selv høns til at lægge æg, så kan du få et bæger med netop din race på!
Fra Strömgården har vi smukke blomstrede æggebægre for hver måned af året, så der er noget til hver tid på året. Strömgården har ligeledes fire æggebægre med et for hver årstid; forår, sommer, efterår og vinter.
Derudover er der udgivet æggebægre med søde motiver af skovens dyr, en serie af æggebægre med heste til den, som er interesseret i ridning og en serie med nuttede teddybjørne, der passer godt sammen med Viktor og Viktoria figurerne.
Arabia har også produceret æggebægre, der i stilen passer sammen med deres flotte Kalevala-serie af årsplatter med det mørke og rustikke look, der gør sig flot på et bord med en råt udseende træplade.