Bing & Grøndahl Julerosestel
Julerosestellet fra Bing & Grøndahl blev produceret fra 1936, men selve dekorationen stammer helt tilbage fra 1924, da fabrikken fremstillede nogle store punchbowler med tilhørende krus. I 1936 mente B&Gs direktør, F. A. Hallin, at dekorationen fortjente at blive til et helt stel. Teknikken til fremstillingen af Bing & Grøndahl Julerose er den samme, som anvendes til fremstilling af de verdenskendte juleplatter, og Julerose er B&Gs bud på et rigtigt julestel.
Julerose spisestel består af sildetallerkener, frokosttallerkener, middagstallerkener, dybe tallerkener, desserttallerkener, skåle, kartoffelskåle, sauceskåle, store ovale fad, mindre ovale fade, lågfade, asietter, æggebægre, salt- og peberbøsser.
Julerose kaffestel består af mokkakopper, kaffekopper, tekopper, kagetallerkener, kaffekander, tekander, sukkerskåle, flødekander, chokoladekander, kaffebakker, kagefade, mindre fade, askebægre, lysestager og forskellige vaser.
Nedenfor ses en gammel oversigt fra Bing & Grøndahl, som viser en del af de dele, som er lavet til Julerose stellet.