Nordens største udvalg i figurer
Dekorative figurer er blevet meget populære i den danske indretning. - Figurer kan både være sjove, søde og smukke, samtidig med, at de fortæller en personlig historie. Mange oplever, at de får en mere unik og hyggelig indretning, hvis de placerer figurer og andre pyntegenstande rundt i hjemmets forskellige rum, og da der findes så stort et udvalg, er det muligt at finde en figur til enhver smag!
Figurer kan holde sig i lang tid, og forbliver pæne i mange år. - Ja, faktisk er der tilmed nogle figurer, som går i arv fra generation til generation, såsom de klassiske figurer fra Royal Copenhagen, Dahl Jensen og Bing & Grøndahl. Derfor er figurer også en god gaveidé, som viser, at du er eftertænksom gavegiver, som ønske at modtageren ved, at de er er værdsat, at du forstår dem, og at de har et vedvarende minde om netop dette.
Få besked, når den ønskede figur er på lager igen
Mange af de figurer, som du kan finde på denne side er gamle eller antikke figurer, hvoraf flere af dem er sjældne. Det betyder også, at du kan finde figurer, som vi på nuværende tidspunkt ikke har på lager.
Derfor har vi gjort det nemt, at skrive dig på venteliste! Du kan på den enkelte vares produktside tilmelde dig ventelisten og få besked pr. e-mail, når denne vare igen er på lager. Du vil på denne måde vil du modtage besked som den første, uden forpligtelser til at købe, når den ønskede vare igen er tilgængelig.
Verdenskendt håndværk i allerhøjeste kvalitet
Kongelige porcelænsfigurer og Bing & Grøndahl figurer er de to mest kendte danske figurproducenter gennem tiderne. Begge fabrikker repræsenterer kvalitet og håndværk, og deres figurer er kendt og elsker over hele verden - fra Europa til Asien, Australien og USA.
De mange danskere, som bosatte sig i USA, bragte de kongelige figurer og Bing & Grøndahl figurer med sig, eller fik dem foræret i gave fra danske slægtninge. Dette var med til at udbrede kendskabet til de danske porcelænsfigurer, og mange af figurerne har gået i arv fra bedsteforældre til børnebørn.
Senere hen har Asien, primært Japan, fået øjnene op for de danske Kongelige figurer. I Japan er det hovedsageligt Kongelige figurer, også kendt som Royal Copenhagen figurer, som er populære. Japan er et forholdsvis nyt marked, og kendskabet til Kongelige figurer blev først stort efter, at Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl var blevet slået sammen til Royal Copenhagen. Derfor er efterspørgslen efter Kongelige figurer i Japan noget større end efterspørgslen efter Bing og Grøndahl figurer.
I Europa er både Kongelige og B&G figurer kendte, og der er mange samlere rundt omkring. Både Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl har udgivet utroligt mange figurer, så uanset om man er på udkig efter en figur, som udstråler familiesammenhold, et dyr eller et erhverv, er sandsynligheden for at finde en Kongelig eller B&G figur, som passer til lejligheden, stor.
I tvivl om kvaliteten?
Nogle gange kan det være svært at finde rundt i diverse kvaliteter af figurerne. - Man vil jo gerne sikre sig, at håndværket er godt.
Hos DPH Trading tjekker vi alle vores varer, herunder figurerne, igennem for eventuelle fejl og mangler. Vi har i den forbindelse udviklet 5. produktkvaliteter, som skelner hvilken stand figureren er i og som gør det nemt at få et overblik. Du kan også altid selv tjekke dine Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen figurer, som i tilfælde af 2. sortering har en ridse gennem fabriksmærket.
Figurer i porcelæn, keramik, stentøj, mv.
Både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen har produceret figurer i porcelæn, fajance, keramik, stentøj og bisquit. Der findes helt klart flest porcelænsfigurer i underglasur og enkelte i overglasur. Porcelænsfigurer kan være dekorerede med både underglasur og overglasur. De fleste porcelænsfigurer er malet under glasuren, mens enkelte figurer også er udgivet som overglasurfigurer, hvor de er dekorerede ovenpå glasuren.
De smukke menneske figurer
Porcelænsfigurer af mennesker i forskellige situationer har længe været en populær dekorativ genstand. Både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen har produceret et utal af forskellige figurer, der skildrer alle aldre og situationer, lige fra babyer, mødre og fædre med deres børn, børn i leg, unge piger og drenge, personer iført arbejdstøj, til ældre kvinder og mænd.
Selvom figurerne af ældre mennesker i en periode var mindre populære, er der i dag igen en stigende interesse for dem, og de er blevet et mere eftertragtet samlerobjekt. Porcelænsfigurerne af både børn og voksne er ligeledes stadig populære, da de kan skabe et smukt og elegant udtryk i ethvert rum. De kan have en personlig eller historisk betydning og kan også være et kunstnerisk udtryk fra kunstnerne bag dem.
Der er især produceret mange figurer af børn og forældre sammen, børn alene og flere børn sammen. Mange af porcelænsfigurerne er klassikere, såsom legende børn, læsende børn, mor med barn, dreng med hund, osv.
Figurerne kan vises enkeltvis rundt omkring i hjemmet, eller de kan samles i grupper og dermed udgøre en hel familie. De fleste porcelænsfigurer findes i mange størrelser fra mindre figurer på omkring 6-7 cm til store figurer på 50-60 cm.
Detaljeret figurer af dyr
Mange mennesker har vore kære dyrevenner tæt og derfor er dyrefigurer blevet meget populære og et velkendt samleobjekt rundt i hele verdenen. - Og der findes et væld af forskellige slags!
Blandt vores figurer af dyr kan du finde de smukke Royal Copenhagen isbjørne, Bing & Grøndahl fugle, Royal Copenhagen pandaer, samt et stort udvalg af katte- og hundefigurer. Du vil desuden kunne finde et hav af velkendte figurer, såsom Bing & Grøndahls Optimist og Pessimist, samt de klassiske brune bjørnefigurer fra Royal Copenhagen.
Figurserier
Både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen har udgivet en del forskellige figurserier, som alle er meget charmerende! De kendetegnes ved, at en ny porcelænsfigur er udkommet til serien hvert år, eller at alle figurerne er udkommet samtidigt og tilsammen udgør en helhed. Men det betyder absolut ikke, at de ikke også er fine hver for sig!
Nogle af de mere kendte figurserier er Bing & Grøndahls årsfigurer, Royal Copenhagens årsfigurer, Årets Julemand, men der findes en række andre skønne serier, som også er værd at kigge på.
Store kunstnere
Der er mange kunstnere og designere som har bidraget til at forme porcelænsfigurkunsten og har skabt nogle af de mest ikoniske figurer, der stadig værdsættes af samlere og boligindretningsentusiaster i dag.
Dahl Jensen er en af de mest populære designere, som bl.a. har lavet en række populære figurer for både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen, og senere hen også en række figurer efter han startede sin egen fabrik. Han er særligt kendt for sin serie af orientalske figurer, samt en række figurer af dyr.
Også Kai Nielsen er en af de kunstnere, som er særligt kendt for en række skønne figurer. Billedhuggeren havde en stor figurproduktion hos Bing & Grøndahl, hvor han skilte sig ud med figurer som var særligt sensuelle og stærkt ekspressive, ofte i Blanc de Chine.
Den danske keramiker Knud Basse er en af de mere kendte keramikere i Danmark og kan også nævnes netop for hans skønne figurer. Hans keramikfigurer er skabt med livagtige og detaljerede former, som særligt er inspireret af dyr og natur.
Kongelige porcelænsfigurer er ved at blive populære igen!
Der har været en tendens til, at kongelige porcelænsfigurer ikke passede ind i moderne boligindretning, og mange har haft svært ved at forestille sig, at det kunne være trendy at have disse stående i stuen. - Tiden har dog ændret sig, og det er igen ved at være tid at få de gamle kongelige figurer fundet frem og støvet af.
I dag bruger man figurerne på en ny og spændende måde. Find bl.a. inspiration i opsætningerne på denne side, hvor kongelige porcelænsfigurer og Bing og Grøndahl porcelænsfigurer virkelig kommer til sin ret i den moderne indretningsstil. Det kan nemlig godt betale sig, at blande retro og vintage ind i indretningen, selv hvis du har en minimalistisk og skandinavisk stil!
Porcelænsfabrikkerne har også andre dekorative ting, som bliver mere og mere populærer i den moderne indretning. Flere er begyndt at eksperimentere med platter som vægdekorationer, mens andre benytter sig af det mere sæsonbetonede pynt, såsom Royal Copenhagen påskeæggene. Flere og flere får også øjnene op for kvalitetsstellene, herunder Blå Blomst, Julerose, Blå Kant, mv. som fungerer godt i hverdagen, bl.a. fordi de kan gå i opvaskemaskinen!
Mundblæste glasfigurer
Foruden et kæmpe udvalg af porcelæns- og keramiske figurer, finder du også et stort udvalg af glasfigurer fra vores egen kollektion. DPHs kollektion af mundblæste glasfigurer indeholder en masse farverige dyr, klovne og lidt mere abstrakte glaskunst. - Perfekt til at skabe stemning og opleve unikke og farverige lysspil i hjemmet.
Fakta om Royal Copenhagen og B&G figurer
Produceres Royal Copenhagen eller B&G figurer stadig?
- Nej, produktionen af figurer fra Royal Copenhagen og B&G er ophørt. De eneste figurer, der stadig produceres, er årsfiguren, julemanden og juletræet, og disse produceres kun i udgivelsesåret.
Hvem er den mest berømte kunstner bag Royal Copenhagen og B&G figurer?
- Den mest berømte kunstner, der designede for Royal Copenhagen og B&G, er Jens Peter Dahl Jensen. Han designede det velkendte mejsepar Optimist og Pessimist. Senere etablerede han også sin egen porcelænsfabrik under sit navn Dahl Jensen. Figurerne fra hans fabrik blev meget berømte for deres kvalitet.
Hvad gør Royal Copenhagen og B&G figurer specielle?
- Royal Copenhagen og B&G var de første porcelænsfabrikker, der havde storskalaproduktion af figurer i underglasur. Dette betyder, at figurernes farver var under glasuren på figurerne, også kendt som underglasur.
Hvilke er de mest populære Royal Copenhagen og B&G figurer?
- De mest populære Royal Copenhagen figurer er Else-figurerne, der oprindeligt blev udgivet af B&G og senere af Royal Copenhagen. På tematisk niveau har isbjørnefigurer kontinuerligt været meget populære.
Hvorfor er der et hul i bunden af porcelænsfigurer?
- Porcelænsfigurer er hule, og når de brændes, skal de varme gasser inde i figuren være i stand til at komme ud. Derfor blev der lavet et lille hul i figuren, som den varme luft kunne komme ud af. Ellers ville figuren sprænges under brændingen.
Hvor kan man sælge porcelæn?