Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl figurer af grise
Grisen har altid været et vigtigt landbrugsdyr, og er det fortsat, men på en anden måde end tidligere. Derfor finder vi også flest figurer af grise, som er producerede for en del år tilbage, og mange af dem er temmelig sjældne. Det gælder både Royal Copenhagen figurer af grise og Bing & Grøndahl figurer af grise. Især mere specifikke figurer såsom Bing & Grøndahl so med smågrise og Royal Copenhagen figur af orne og so er meget svære at finde.
En af de mere almindelige figurer af grise er den siddende gris fra Bing & Grøndahl, som Royal Copenhagen siden overtog produktionen af, da frabrikkerne blev lagt sammen, og den tilsvarende siddende gris fra Royal Copenhagen.
Grisens betydning
Grisens runde former symboliserer frugtbarhed, graviditet, velstand og overflod. I nyere tid har grisen været brugt som et lykkesymbol. En gris siges at være det dyr, som er tættest på den menneskelige krop og især hjerne. De søde grisefigurer fra mærker som Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl er derfor en oplagt gaveide eller en fin genstand til boligindretningen.