Årsfigurer fra Royal Copenhagen
I modsætning til Bing & Grøndahl, som udgav sin første årsfigur allerede i 1982, er Royal Copenhagen startet noget senere med sine årsfigurer. Den første Royal Copenhagen årsfigur blev udgivet i 2001 som et supplement til årets Royal Copenhagen juleplatte. På platten ses en pige i gang med at iagttage fuglene i fuglehuset gennem stuens vindue, hvilket har givet inspiration til de første Royal Copenhagen årsfigurer, som efterfølgende er udkommet i form af en dreng og en pige hvert år. Royal Copenhagen årsfigur af pige fra 2001 viser pigen i gang med at fodre fuglene i fuglehuset, mens Royal Copenhagen årsfigur af dreng fra 2001 viser hendes bror med en grå kat i armene. Årsfigurerne fra Royal Copenhagen er alle designede af kunstneren Sven Vestergaard.
I 2002 er motivet på Royal Copenhagen juleplatten to børn, som har fået øje på et par rådyr, mens juletræet på kælken vidner om, at de netop har fældet deres juletræ. Årsfigurerne 2002 fra Royal Copenhagen viser de to børn, en dreng og en pige, stående med et juletræ og en grangren.
Royal Copenhagen årsfigur 2003 består af et sæt af to børn på juleindkøb klædt i godt varmt tøj. Måske har de været ude og købe julegave til deres forældre og vender nu spændte og glade hjem med deres flot indpakkede gaver. Pigen står med kælken, som er belæsset med pakker, og drengen modtages varmt af familens hund, som venter på en hundekiks.
Royal Copenhagen årsfigurer fra 2004 relaterer til Royal Copenhagen juleplatte 2004 med motiv af to børn i gang med at vælge juletræ. Designeren Sven Vestergaard har navngivet børnene Erik og Julie og de to figurer viser Julie med en sav og et lille juletræ, mens Erik bærer sit juletræ på skulderen.
På Royal Copenhagen juleplatten fra 2005 kommer børnene, Anna og Peter, hjem med juletræet på deres slæde, så de inden længe er klar til pynte det festligt. De to årsfigurer 2005 fra Royal Copenhagen viser naturligvis også Anna og Peter - Anne med en kurv med gaver på armen og en kat ved sin side og Peter med slæden og juletræet. 2005 var i øvrigt også 200 året for H.C.Andersens fødsel og derfor var H.C. Andersen et gennemgående tema for Royal Copenhagen hele året igennem. Derfor er det ingen tilfældighed at motivet på juleplatten fra 2005 viser H.C. Andersens Hus i Odense, hvor der i dag er museum. I 2005 lancerede Royal Copenhagen også en serie af H.C. Andersen figurer med motiver fra nogle af hans mest kendte eventyr.
Hamlet og Ofelia er valgt som motiver på Royal Copenhagen årsfigurerne fra 2006. Udgangspunktet for Sven Vestergaard har været leg på slottet, hvor Hamlet står stolt med sin karde og et kranie i strakt arm foran sig, mens Ophelia spiller lut.
I 2007 hedder Royal Copenhagen årsfigur Oscar og Susan i sømandstøj. Oscar spiller fornøjet på sin harmonika og Susan danser glad omkring ham.
Juleroser har en central placering på samlerartiklerne fra 2008. De ses i forgrunden på juleplatten og årets figurer 2008, Laura og Oliver, er i gang med at plukke juleroser til deres mor. Oliver plukker blomsterne og Laura arrangerer dem flot i en flettet kurv.
Royal Copenhagen årsfigur 2009 viser Lucas, som er ved at finde sine skøjter frem fra gemmerne, og Sarah stående med en gave og en bamse. I 2010 hedder årsfigurerne Malik og Ivalu, to grønlanske børn i nationaldragt. Grønland var temaet for samlerartiklerne i 2010. Grønland er en del af Danmark og på trods af mere og mere selvstændighed til Grønland og uenigheder med Danmark, er Grønland fortsat en vigtig kulturel del af landet. Vores dronning besøger ofte Grønland og mange danskere arbejder på Grønland med stor glæde. Grønland er et barskt område, men samtidig også meget smukt.
Royal Copenhagen årsfigurer fra 2011 viser Anna og Ulrik, som er klar til at pynte juletræ. Ulrik står med en flot flagkæde med danske flag i hænderne og Anna sidder på gulvet med et julehjerte i hånden, samt en nysgerrig og kælen kat. På juleplatten 2011 ser vi det færdigpyntede juletræ, mens Ulrik spejder ud af ruden efter julegæsterne.
Helt tilbage til vikingetiden har Danmark været en stolt søfartsnation, både fiskeri og rederivirksomhed er fortsat et vigtigt erhver for Danmark. Derfor ses havet, kysterne og skibene også som motiv og inspitation til flere platter, vaser og figurer fra Royal Copenhagen. Royal Copenhagen årsfigur 2012 viser Wiliam og Ida iklædt matrostøj. Måske venter de på deres far, som er på vej hjem til jul efter en tur på verdenshavene? Ida spejder længselsfuldt ud mod horisonten, hvor skibet inden længe vil kunne ses og William står med lygten i hånden.