Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen figurer af børn
De fire piner står i mange danske hjem og folk har samlet på dem i generationer. Hovedpine, mavepine, tandpine og ørepine er noget alle børn og voksne kender til og designeren bag figurerne, Svend Lindhardt, har formået af få figurerne til at udtrykke ubehaget ved pinerne på fin vis.
Både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen har lavet mange figurer af børn der leger og figurer af børn med dyr. Blandt dem kan nævnes to børn, som sidder med en hund mellem sig, designet af Christian Thomsen, og Legende børn, designet af Ingeborg Plockross Irminger.
Serien med Hans og Trine, som består af de tre figurer "Hans og Trine", Wienervals og Ungdommelig dristighed er designet af Claire Weiss og var i produktion både hos B&G og senere hos Royal Copenhagen, da fabrikkerne blev lagt sammen.
Den Kongelige har endvidere udgivet en serie af måneds figurer for hver af årets 12 måneder. Figurerne er enten en figur af pige eller figur af dreng, som symbolisere årstiden. Januar er en pige klædt i varmt vintertøj, April er en dreng med paraply, Juli er en pige i badetøj og Oktober er en dreng med en frugtkurv med æbler. Denne serie af Royal Copenhagen porcelænsfigurer er designet af Hans H. Hansen.
Også babyer er blevet portrætteret, idet Allan Therkelsen har designet en serie med babyer for Royal Copenhagen. Serien omfatter figur af pludrende baby, figur af siddende baby og figur af sovende baby, alle tre er lavet i en hvid udgave, en lyserød udgave og en blå udgave. Figurerne er populære dåbsgaver og barselsgaver. De blev produceret i perioden fra 2002 til 2005. Derudover findes der også figurer af dreng og pige med bold, samt kravlende barn som er et godt supplement til de andre baby figurer.
Bing & Grøndahl har udgivet serien af havbørn, som forestiller børn med forskellige ting fra havet. Der findes både havdreng og havpige. Serien er lavet i to udgaver - en i helt hvid glasur og en i hvid med guldkanter. Figurerne er designede af Ebbe Sadolin og Svend Jespersen.