Levende lys gør juletræet magisk
Georg Jensens lyseholdere til at sætte på juletræet er nogle af de allermest populære og eftertragtede. - Ja, nok lige så populærer som Georg Jensen juleuroerne! De er utrolig smukke på juletræet med hvide eller røde lys, hvor de giver en helt speciel stemning med levende lys på juletræet.
Georg Jensen lysholdere til juletræet bidrager til den gode stemning. - Motiverne på Georg Jensen lysholdere har naturligvis alle noget med jul og vintertid at gøre. Når vi tænker på julen forbinder vi den med hjemlig hygge, bagværk, konfekt, en tændt brændeovn vi kan varme os ved og afslapning. Georg Jensen har formået at skildre disse følelser ved deres motiver såsom en kringle, et kræmmerhus, en julebuk, et flettet julehjerte, et juletræ, en gås, en gave, en julesok og en kravlenisse og almindelige nisser.
Mange af os forbinder endvidere julen med musik og sang. Georg Jensen har næsten samlet et helt orkester ved violin, tromme, trompet, juleklokke, saxofon og en syngende pige.
En samling der starter juletraditioner
Det første sæt af Georg Jensen lyseholdere udkom i 1990 og hvert år siden er der udkommet minimum to lyseholdere. I begyndelsen udkom lyseholderne kun i rødguld, men i takt med at hvidguld (sølv) blev mere og mere populært valgte Georg Jensen at udgive årets lyseholdere i både rød- og hvidguld.
Det er fortsat lyseholderne i guld som er mest efterspurgte og derfor handler vi primært med dem. Heriblandt kan du finde både nye og gamle årgange, samt skrive dig op til dem, som du måtte mangle, hvis de ikke er på lager.
Lyseholderne er både smukke for sig selv og som en del af en samling. Du kan derfor mikse og matche mellem årgangene og gøre dem til en uforglemmelig del af dine egne juletraditioner.
Tidsløst og alsidigt design
Georg Jensen er kendt for sit enestående håndværk og sine tidløse æstetiske designs, der bærer præg af høj kvalitet og kunstnerisk udtryk. Georg Jensen har altid været kendetegnet ved sine smukke flydende former, som pryder de smukke designs, som gør, at de både passer i den moderne og traditionelle indretning. - Og hvis du vedligholder dem, vil de blive ved med, at tage sig flot ud år efter år, og måske endda generation efter generation.
Et alternativ til Georg Jensen lyseholderne er Asmussens lysholdere til juletræ. De passer til de kendte guld dråbelamper og dråbelysetager og fås i lige og snoet udgave.
Er du træt af at overvåge juletræet med de levende lys?
Måske endda bekymret for dine børn og kæledyr nær de varme flammer? Du kan nemt slippe for frygten for et nedbrændt juletræ med juletræslys fra Uyuni Lighting! De smukke LED juletræslys passer perfekt til dine juletræsstager. - Også Georg Jensen stagerne!
Hvordan bevarer jeg mine Georg Jensen lyseholdere?
Foruden at vaske dine Georg Jensen lyseholdere korrekt, er opbevaring af lyseholderne også væsentlig i forhold til vedligeholdelse. - Lyseholderne er trods alt gemt væk det meste af året og det er her, der kan ske uoprettelig skade, hvis det ikke er opbevaret tørt og ikke for koldt.
Hvis julepynten opbevares for koldt og vådt, kan der forekomme sprækker i guldbelægningen og så kan metallet under guldet forvitrer og danne rustpletter, som ikke kan fjernes.
Du kan opbevare dit julepynt i originalindpakningen, men mange synes, det er træls at skulle åbne alle de små kasser med lyseholdere og de fylder også en del. Derfor vælger mange at opbevare lyseholdere, mv. i velegnede opbevaringskasser.
Husk blot at bevare originalkasserne, hvis du en dag vil sælge.
Interesseret i at sælge dit Georg Jensen julepynt?
Du finder altid et udvalg af Georg Jensen julepynt på lager, men udvalget af Georg Jensen juleuroer, ornamenter og lysholdere ændrer sig næsten dagligt. Derfor oplever vi ofte efterspørgsel efter f.eks. udgåede Georg Jensen ornamenter, lysholdere og juleuroer.
Vi er altid interesseret i yderligere Georg Jensen julepynt, så hvis du har noget, som du gerne vil sælge, er du mere end velkommen til at kontakte os.