Royal Copenhagen figur ornamenter i porcelæn
Royal Copenhagen har udgivet figurer til ophæng siden 1999. Figurornamenterne er udgivet i relation til forskellige platter, nemlig den almindelige juleplatte og børnenes jul platten. En overgang blev der produceret flere Royal Copenhagen figurornamenter hvert år, mens der de sidste par år kun blev udgivet et enkelt figurophæng. Royal Copenhagen figurornamenterne er designede af Ingrid Jensen og Sven Vestergaard.
Bing & Grøndahl figur ornamenter
I 2001 påbegyndte Bing & Grøndahl en ny serie kaldet "Jul i Alfeslottet". Serien bestod af en platte på 20 cm, et rundt ornament og et figurornament. Serien var primært henvendt til eksportmarkedet, da vi i Danmark ikke har nogen tradition for alfer ved juletid. B&G Jul i Alfeslottet serien sluttede i 2005. Serien var designet af Kirsten Seeberg og dekoreret under glasuren i flotte lyseblå og hvide nuancer.
Fra 2002 til og med 2009 udkom der årligt et figurophæng eller figurornament i forbindelse med juleplatteserien. Figur ornamentet kan hænges på juletræet eller en snor som julepynt. Det første figurornament er en gyngehest som også ses på Bing & Grøndahl juleplatten fra samme år. Jørgen Nielsen har designet en lang række af Bing & Grøndahls juleplatter på denne tid og han er også kunstneren bag figurophænget.
I 2003 ses snemanden som motiv til figurornamentet og i 2004 er motivet en dreng med en hare ved sin side. Figurornamentet relaterer stadig til juleplatten, men fra 2003 var designeren Sven Vestergaard.
Motivet i 2005 er en som bærer på et bundt hø, måske på vej til at hænge det op til fuglene, så de har noget at spise i den kolde vinter. I 2006 viser figur ophænget et juletræ, som endnu ikke er pyntet og i 2007 er motivet en dreng med en fugl siddende på sin hånd. Bing & Grøndahl juleornamentet i 2008 er en slæde pakket med gaver og det sidste B&G juleornament i serien er en kronhjort.