Bing & Grøndahl Centennial plaketter
I 1995 kunne Bing & Grøndahl fejre 100 året for udgivelsen af verdens første juleplatte, som fabrikken udsendte i 1895. Jubilæumsåret blev markeret med forskellige platter og plaketter i årene op til og naturligvis endnu flere i 1995. Motivet for den første B&G juleplatte er "Bag den frosne rude", som selvfølgelig indgår som en central del af motiverne på jubilæumsplatterne. Eksempelvis ses motivet og de vigtige københavnske tårne også på den store jubilæumsplatte med guldkant fra 1995 og det store jubilæumsfad.
De ti små Bing og Grøndahl jubilæumsplaquetter blev alle udgivet i 1995, og de bærer alle motiver fra tidligere juleplatter, omkranset af en flot guldkant med teksten "1895 Bing & Grøndahl Juleplatten 100 år 1995".
Royal Copenhagen 100 års jubilæumsplaquetter
I årene op til jubilæet for Royal Copenhagens første juleplatte i 1908, udgav fabrikken en centennial serie bestående af fire plaquetter på 8 cm udgivet fra 2004 til 2007. Motiverne på disse 100 års jubilæumsplaquetter er hentet fra de tidligere juleplatter, således er englen fra 1945 og jul på Strøget fra 1937 afbilledet.