Vinogradoff Porzellan platter med russiske sagn
Den tyske porcelænsfabrikat Vinogradoff Porzellan har udgivet denne farverige serie bestående af elleve platter som fortolker forskellige russiske sagn. Disse platter var i øvrigt de første samlerplatter fra Rusland og med de kendte miniaturemalerier på sort lak, var succesen næsten garanteret på forhånd. Vinogradoff porcelænsplatterne er indrammet af en guldkant i 18 karat guld og motiverne er udført med seksten lysende farver.
Den første Vinogradoff "Russiske sagn" platter viser Roslan og Ludmilla - efter en storslået fest bliver Ludmilla, hertugen af Kievs datter, kidnappet og den tapre ridder Ruslan kommer hende til undsætning. Forinden skal han kæmpe mod den onde Chernomor, som flyver udenfor hans rækkevidde og blænder ham med sit hvide skæg. Det lykkes dog Ruslan at skyde skægget af Chernomor og derved fratage ham hans onde kræfter. Ruslan og Ludmilla bliver efterfølgende gift og lever lykkeligt til deres dages ende. Historien er fortolket på fineste vis på Vinogradoffs første platte idet vi ser Rusland på hans hest i forgrunden og Chernomor, der flyver over ham med det hvide skæg flagrende efter sig. I midten og baggrunden ses Chernomors imponerende slot, hvor Ludmilla holdes fanget og vi ser hende i midten af billedet. Motivet er ligeledes imponerende på grund af dets mange og stærke farver. Slottet er holdt i røde, orange og gule farver, mens grønne buske og træer omkranset det.
Den anden porcelænsplatte i serien med russiske sagn og folkeeventyr viser Prinsessen og de syv jægere. Eventyret bygger på Brødrene Grimms eventyr, som vi kender som Snehvide og de syv små dværge. Den russiske fortolkning af historien er nogenlunde den samme som vi kender den, blot er det zarer i stedet for konger og jægere i stedet for dværge.
De øvrige platter i serien viser folkeeventyrene Den gyldne hanekylling, Lukomorja (stedet hvor kampen mod det gode og det onde foregår), Fiskeren og den fortryllede fisk, Zar Saltan, Præsten og hans tjener Balda, Sneblomsten, Sadko, De tolv måneder og Sølvhoven.