Juleplatter fra Aluminia
Fajance fabrikken Aluminia har udgivet to forskellige serier af juleplatter - en stor på 29 cm i diameter og en lille på 16 cm i diameter. Begge serier er fremstillet i fajance med smukke farvesammensætninger.
De store blev fremstillet i perioden fra 1904 til og med 1930. - De første i denne serie er designet med meget smukt reliefmotiv
De små blev fremstillet i perioden fra 1904 til og med 1938 - De sidste i denne serie er designet med meget smukt reliefmotiv.
Langt de fleste af de små Alumina juleplatter er designet af kunstneren Chr. Joachim, som også har været tilknyttet Den Kongelige Porcelænsfabrik (Royal Copenhagen). Hans juleplatter for Alumina er kendetegnet af smukke blomster i stærke gule, grønne, bruge og røde farver på den dybe blå baggrund. I 1919 overtog Heiberg dekoreringen af Aluminias fajance juleplatter og denne overgang ses tydeliget i de fremtidige motiver. Heiberg havde de to første år fokus på engle, som var en helt central del af motivet på juleplatterne. I 1921 tog han tråden mere op fra de første fajance juleplatter, designet af Chr. Joachim, og gav igen en stor plads til blomster. Blomsterne er en anelse større på disse juleplatter, hvilket giver beskueren mulighed for at få de smukke detaljer i blomsternes blade og udformning med.
Fra 1924 frem til 1930 blev de små Aluminia juleplatter kreeret af Niels Thorsson, som fortsatte blomstermotivet men tilføjede flere detaljer såsom klokker og kirker.
I 1931 tog kunstneren Hans Henrik Hansen over og fortsatte dekoreringen frem til seriens slutning i 1938. Han genoptog ideen med motiver af engle, som pryder Aluminia juleplatterne de sidste år. Samtidig blev den blå baggrundsfarve dæmpet en anelse i forhold til de tidligere årgange, så englene fremstår mere farvestrålende.