Essensen af jul
Bing & Grøndahls juleplatter er blevet en fast tradition og en elsket del af mange danskeres jul. Hver juleplatte fra Bing & Grøndahl fortæller sin egen historie og fanger et øjeblik i juletidens magi. Motiverne på Bing & Grøndahls juleplatter spænder bredt og omfatter både natur, julens symboler og scener fra dansk kultur og historie. Du kan finde motiver som sneklædte landskaber, idylliske bondegårde, smukke juletræer, julesangere, engle, nisser og meget mere. Hver eneste detalje er omhyggeligt udformet og malet for at skabe et autentisk og smukt udtryk.
Flere af Bing & Grøndahl juleplatterne viser endvidere danske kirker, hvor mange mennesker samles juleaften. Selv om kirkerne i Danmark i dag langt fra bliver brugt i samme udstrækning som de gjorde for nogle år siden, er kirken fortsat et elsket samlingssted for familien juleaften. Der er her mange familier starter deres juleaften og for alvor lader roen sænke sig, mens vi lytter til tonerne af de smukke julesange akkompagneret af dejlig orgelmusik.
Julen er familiernes fest og i denne tid husker vi for alvor at være der for hinanden. Det samme gælder vores omsorg for dyrene, som traditionen tro for lidt ekstra godter i juletiden. - Bing & Grøndahl har skildret både skovens vilde dyr og menneskers kæledyr på flere af deres juleplatter, hvor dyrene netop nyder godt af vores ekstra omsorg.
De klassiske blå juleplatter fra Bing & Grøndahl udgives stadig den dag i dag og udgives sammen med Royal Copenhagens årlige Blå Samleartikler-kollektioner.
Historien om Bing & Grøndahl juleplatter
Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl udgav i 1895 verdens første juleplatte, en idé som kom fra Harald Bing, der ønskede at udvikle en serie med danske julescenarier. Juleplatten, som bærer titlen Bag Frosne Rude, er designet af F. A. Hallin. - Platten blev kun produceret i 400 eksemplarer, og efterfølgende blev formene destrueret. Dette gør platten ekstremt sjælden og eftertragtet i dag.
Efter introduktionen af den første juleplade fortsatte Bing & Grøndahl traditionen med at udgive en ny juleplade hvert år. Hver plade havde et unikt motiv, der typisk havde en jule- eller vinterrelateret scene.
F.eks. kan du på Bing & Grøndahl juleplatten fra 1920 se to harer i skovbrynet, som leder efter korn i den sneklædte skovbund. På B&G juleplatten fra 1921 ses to duer i gang med at lede after føde. I Peter Fabers kendte julesang "Sikken voldsom trængsel og alarm" fortælles om lænkehunden, som får dobbelt sul - dette scenarie har Bing & Grøndahl afbilledet på juleplatten fra 1915 og på juleplatten fra 1941 ses to heste i den dejlige, varme stald, mens de lystigt gumler på deres store portion hø.
Desværre lukkede Bing & Grøndahl i 1987, og produktionen af juleplatterne blev overtaget af Royal Copenhagen, der stadig den dag i dag fortsætter traditionen med at udgive årlige juleplatter under Bing & Grøndahls navn. - Bing & Grøndahls juleplatter berømte over hele verden og derved en vigtig repræsentant for Danmark i og med at motiverne på juleplatterne viser en lang række af vores stolte seværdigheder.
Hvordan kan juleplatterne bruges i dag?
Juleplatterne fra Bing & Grøndahl er ikke bare dekorative stykker porcelæn. De smukke blå platter kan faktisk bruges til mange ting!
Foruden at blive hængt op på væggen i smukke mønstre og kombinationer med andre platter, er Bing & Grøndahl juleplatterne også perfekte til at skabe festlig stemning på bordet. - For du må faktisk gerne spise af dem!
Server julegodter, foretter, desserter og andre lækkerier på juleplatterne, og lad de smukke motiver træde langsomt frem, efterhånden som maden bliver spist. Det er nemlig helt sikkert at spise af de blå Bing & Grøndahl juleplatterne, da de er lavet med underglasursteknik. Denne teknik gør også, at du sagtens kan putte dine platter i opvaskemaskinen efter brug!
Du kan også overveje at bruge de smukke platter til at lave en unik kageopsats. Hos DPH Trading tilbyder vi muligheden for at få boret hul i dine platter, så du selv kan lave en smuk kageopsats eller etagere, som du kan anrette alt fra sushi og tapas til kage og frugt. Du kan desuden finde både færdige kageopsatserer og tilbehør til kageopsatsene, samt platter du kan købe, hvis du ikke allerede har nogen eller mangler en enkel eller to.
Mange samler også fortsat på Bing & Grøndahl platter på grund af måde historisk-, kulturel- og affektionsværdi. Dette gør dem også til gode gaveideer, som kan værdsættes i mange år fremadrettet!
Opgørelse over de forskellige designere af B&G juleplatterne:
Frederik August Hallin har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1895, 1896 og 1897.
Fanny Garde har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1898.
Dahl Jensen (Jens Peter Dahl Jensen) har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1899, 1900, 1902, 1905, 1906 og 1915.
S. Sabra har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1901.
Margrethe Hyldahl har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1903, 1946, 1947, 1948, 1949, 1950 og 1951.
Cathinka Olsen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1904.
E. Plockross har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1907.
Poul Jørgensen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1908.
Aarestrup har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1909.
C. Ersgaard har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1910.
Harald Moltke har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1911.
Einar Hansen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1912.
Th. Larsen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1913 og 1914.
J. Block Jørgensen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1916.
Achton Friis har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1927, 1928, 1929 og 1931.
H. Flügenring har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1930, 1932 og 1933.
Immanuel Tjerne har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1934, 1938 og 1939.
Ove Larsen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1935, 1936, 1937, 1940, 1941, 1942, 1943, 1944 og 1945.
Børge Pramvig har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1952 og 1954.
Kjeld Bonfils har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1953, 1955, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1961 og 1962.
Henry Thelander har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1967, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1973, 1974, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981 og 1982.
Edvard Jensen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990 og 1991.
Jørgen Nielsen har designet Bing & Grøndahl juleplatte 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.
Dag Samsund har designet Bing & Grøndahl juleplatte 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.
Hvilke juleplatter er mest værd?
Platternes storhedstid har betydning for deres værdi. - Det er også tilfældet for Bing & Grøndahl juleplatterne. Fra omkring 1965 og til midten af 90’erne er juleplatterne meget populære, og de bliver derfor lavet i et stort oplag, som der kunne sælges til de mange kunder, der købte en ny juleplatte hvert år. Det gør også, at der ikke er helt den samme efterspørgsel på disse og man skal derfor ikke regne et større beløb, hvis man ønsker at sælge dem.
Når det kommer til Bing & Grøndahl juleplatter, er det særligt de første juleplatter, som er noget værd. Dette skyldes, at de er mere sjældne, da der er produceret et mindre antal og mange efterhånden er gået tabt.
Er du interesseret i, at sælge dine Bing & Grøndahl juleplatter?
Hvilke Bing & Grøndahl juleplatter findes der?
Foruden årets juleplatte, har Bing & Grøndahl også lanceret andre smukke juleplatteserier.
Bing & Grøndahl julefade
Julefadene var Bing & Grøndahls først alternative juleplatter, der blev produceret. Julefadene blev lavet mellem 1908 og 1911, så der er kun 4 i alt. De udmærker sig ved deres størrelse, da de er 33 cm i diameter og derfor er deciderede fade, der passer perfekt sammen med juleplatterne, hvis man vælger at bruge dem som tallerkner på bordet. På den måde kan man få et smukt service med fad.
Julefadene deler ikke motiv med juleplatten fra det samme år.
Bing & Grøndahls Jubilæumsjuleplatter
20 år efter udgivelsen af den første juleplatte udgav Bing & Grøndahl den første jubilæumsplatte i anledning af tyveårsjubilæet. Disse jubilæums juleplatter er siden blevet udgivet hvert femte år med den sidste udgivet i 2015. Jubilæumsjuleplatterne har alle en diameter på 23 cm mod de almindeliges 15 cm.
Jubilæumsjuleplatterne deler ikke motiv med årets juleplatte, men motivet er altid et valgt fra tidligere juleplatter, så det er muligt at få en jubilæumsplatte og juleplatte med matchende motiv.
Santa Claus Juleplatter
Hans Henrik Hansen, der også står bag Royal Copenhagens juleplatteserier Den Kære Familie og Hjerternes Jul, har også lavet en lignende serie for Bing & Grøndahl. Denne serie hedder Santa Claus og løb fra 1989 til 2000.
Serien består egentlig af to. Den første fra 1989 til 1994 og den anden fra 1995 til 2000. Den første hedder blot Santa Claus og den anden Santa Claus på rejse. Designet på kanten af platten ændre sig på de to serier. På den første vise en krans af grangrene, mens det på den anden er bladguld med røde bånd, der dekorerer platten.
I den første serie følger vi julemandens gøremål fra produktionen af gaver over læsning af kanen, rejsen i kanen, nedstigning i skorstenen, aflevering af julegaver og endelig højtlæsning for de sammenstimlede børn.
I den anden serie følger vi julemanden på rejse til alverdens lande. Vi starter i Grønland, hvor han ridder på en isbjørn, derefter er han på en elefant i orienten, danser med en bjørn på Den Røde Plads i Moskva, er sammen med en kænguru i Australien, svæver i luftballon over Paris og endelig sejler han til New York.
Jul i Alfeslottet
Jul i Alfeslottet var en serie af juleplatter, der blev udgivet mellem 2001 og 2005. Serien viser, hvordan snealferne fejrer jul i månens skær. Alt er holdt i en vinterlig stil med en mørk baggrund, der fremhæver alfernes lyse blå og hvide farver. Som en kontrast er der også guldkanter hist og her for at fremhæve motiverne.
Jul i Alfeslottet er designet af Kirsten Seeberg.
Se også: