Danish Porcelain House - Nyt, retro, antik og vintage

Royal Copenhagen Juleplatter

122 produkter
1-2 dages levering Gratis fragt over 999,-

Royal Copenhagen Juleplatter 1908-2024 - Spar op til 60%

Kæmpe lager af kongelige juleplatter

Kongelige juleplatter, eller Royal Copenhagen juleplatter, som platterne er blevet kendt under de senere år, er nogle af de mest kendte juleplatter og samlerartikler i verden.

Du kan her på siden finde stort set alle årgange fra 1908 til 2024 på lager, samt en komplet oversigt over alle Royal Copenhagen juleplatter. 

Bestil dine kongelige juleplatter hos DPH Trading, så er du sikker på hurtig levering og perfekt kvalitet.

Læs mere om Royal Copenhagen juleplatter.

Side 3 af 3
122 produkter
Filtre
Kunstner
Kvalitet
Årgang
Pris
1911 Royal Copenhagen Juleplatte, lille
1911 Royal Copenhagen Julep...
Varenr.: RX1911-S Årgang: 1911 Mål: Ø: 16 cm
Ikke på lager
Se produkt
2025 Royal Copenhagen Juleplatte
2025 Royal Copenhagen Juleplatte
2025 Royal Copenhagen Julep...
DKK 939,00
Varenr.: RX2025 Årgang: 2025 Mål: Ø: 18 cm
Ikke på lager
Se produkt

Med velkendt grankant

I mere end et århundrede har Royal Copenhagen skabt magiske juleplatter, der spreder julestemning og hygge i hjem verden over. Hver juleplatte er et lille kunstværk i sig selv, som er håndmalet og dekoreret af dygtige kunstnere med smukke motiver, fra sneklædte landskaber og vinterlige scener til juletræer og festlige traditioner – hvert motiv fortæller en unik historie og vækker minder om hyggelige julestunder!

De klassiske kongelige juleplatter er kendetegnet af de blå og hvide farver, og er derudover ofte forbundet med den grankant som blev en fast del af Royal Copenhagens juleplatte designtradition i 1941. Den kongelige porcelænsfabrik har dog også udgivet andre serier af juleplatter, herunder Peters Jul, Børnenes Jul og Den Kære Familie.

De klassiske blå juleplatter fra Royal Copenhagen udgives stadig den dag i dag og findes blandt deres årlige Blå Samleartikler-kollektioner.

Royal Copenhagen juleplatter 1908-2023

Historien om Royal Copenhagens juleplatter

Royal Copenhagen juleplatte 1908 - den første - Maria med barn

Den første Kgl. juleplatte blev udsendt i et ganske lille oplag i 1908, 13 år efter at verdens første porcelænsjuleplatte blev produceret af Bing & Grøndahl. Juleplatten fik en varm modtagelse og i alle år siden er der uafbrudt blevet produceret en juleplatte.

Royal Copenhagen som fra 1882 var ejet af Philip Schou under navnet den Kongelige Porcelænsfabrik, havde engageret Adolph Clement, som var en meget dygtig kemiker, og som direktør arkitekten Arnold Krogh i henholdsvis 1883 og 1885. Sammen udviklede disse to i fællesskab underglasurteknikken på en sådan måde, at det var muligt at producere Royal Copenhagens første juleplatte i de karakteristiske blå nuancer i 1908.

De Kongelige juleplatter er også karakteristiske af den letgenkendelige grangren, som omkranser motivet på alle juleplatterne næsten fra begyndelsen. Grankanten, som vi kender den på juleplatterne i dag, bliver en fast del af motivet fra 1941, men der bliver eksperimenteret med kanten langt tidligere.

Allerede i juleplattens andet år, 1909, ses en kant bestående af sommerens blomster og engle. I 1911 ser vi for alvor grangrene med kogler og i 1915 ser vi snerten af mønstret, som det ser ud i dag.

Derefter bliver der eksperimenteret med forskellige kanter af og op gennem 1920'erne og 1930'erne tager kanten mere og mere form, for i 1941 at blive til den vi kender i dag.

Royal Copenhagen juleplatter fra krigsårene - fx. Nørre Herlev kirke, Frederiksborg amt 1941, Royal Copenhagen Juleplatte

I 1960'erne og 1970'erne fandtes der Kongelige juleplatter i næsten ethvert dansk hjem, til trods for at de hidtil primært var at finde i det mere velstående borgerskabs hjem. - Enten som dekoration på væggene eller som opsparing på loftet.

Efterhånden som de mennesker, som havde købt Royal Copenhagen juleplatter opdagede, at juleplatterne steg eksplosivt i værdi grundet den hastigt stigende efterspørgsel, blev Royal Copenhagens juleplatte ikke alene et samlerobjekt, men også et investeringsobjekt. Efterhånden som interessen for juleplatter fandt et mere naturligt leje aftog interessen for platterne som opsparing og platterne blev igen produceret og solgt som dekorative porcelænsplatter.

Desværre faldt interessen for Kongelige juleplatter kraftigt i de efterfølgende år og disse årgange har i dag ikke den store handelsmæssige værdi. Platterne efter 1985 er produceret i mindre mængder og er derfor for enkeltes vedkommende vanskelige at få fat i.

I 1987 blev Den Kongelige Porcelænsfabrik lagt sammen med Bing & Grøndahl porcelænsfabrik, og herved opstod navnet Royal Copenhagen i Danmark. I udlandet har de Kongelige juleplatter altid været kendt som Royal Copenhagen juleplatter.

Blandt de seneste Royal Copenhagen juleplatter, der som tidligere platter forsøger en beskrivelse af den danske jul og julestemning, indgår 2008 Royal Copenhagen juleplatte, som er udgivet i 100 året for udgivelsen af Royal Copenhagens første juleplatte i 1908. Juleplatten fra 2008, designet af Sven Vestergaard, knytter bånd tilbage til Royal Copenhagen juleplatte 1908, idet den stråleglans, som ses bag Maria med barnet på 1908 juleplatten, går igen i Royal Copenhagen juleplatte 2008, hvor Sven Vestergaard har valgt at placere stråleglansen bag Københavns tårne.

Royal Copenhagen juleplatte og julekop 2016

Hvordan bruges juleplatterne i dag?

De kongelige juleplatter kan fortsat bruges på mange måder! Foruden at blive hængt op på væggen, som de altid har gjort, har de fået nogle flere anvendelsesmuligheder.

I dag bliver Royal Copenhagen juleplatterne bl.a. anvendt som sildetallerkner til julefrokoster, desserttallerkner til ris a la mande, kagetallerkner til julehyggen eller endda til kageopsatse. - Hvis du dækker dit julebord på en hvid, rød eller blå dug passer Royal Copenhagen juleplatterne smukt dertil. Sammen med hvidt porcelæn udgør de en smuk kontrast til hovedstellet og er en smuk påmindelse om tradition og jul gennem tiderne, som netop er en central del af vores bevidsthed omkring julen.

Sammen med de tilhørende Royal Copenhagen julekopper, kan du desuden dække et unikt kaffebord. I 1979 startede Royal Copenhagen traditionen med at lave en julekop med underkop, dekoreret med et udsnit af motivet på årets juleplatte. Det giver mulighed for at dække et overdådigt kaffebord med hele Royal Copenhagen julestellet, i øvrigt med tilhørende kaffekande, sukkerskål, flødekande og lysestager.

Må man spise af juleplatter?

Man kan spise af de blåmalede danske juleplatter fra Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen. Dette gælder både for de nye og gamle platter, da de altid har været malet med den samme maling, som blev brugt til spisestellene og malingen er under glasuren. Platter med farvetryk bør man ikke spise af.

Hvis du serverer maden direkte på tallerkenen, vil motivet langsomt træde frem, efterhånden som maden bliver spist, og afsløre det vidunderlige billede derunder, stykke for stykke, og give hele oplevelsen en ekstra dimension. Dette gælder især, hvis du har et sæt tallerkener med forskellige billeder på dem. Så vil hver gæst have sit eget unikke motiv, når de er færdige med at spise, og hvis det kombineres med julekopper og underkopper, kan det hele få en ekstra dimension.

Hvis der skal spilles spil, kan det være sjovt at servere maden direkte på tallerkenen med det skjulte motiv, uden at matche det med koppen og underkoppen. Det giver en sjov måde at danne par og skabe samtale. Hver person med et motiv på tallerkenen kan matches med en person, der har et tilsvarende motiv på koppen.

Kan juleplatter gå i opvaskemaskinen?

Ja, Royal Copenhagen juleplatter er underglasurdekoreret og egner sig derfor til opvaskemaskinen. Dette gælder for alle de blåmalede danske juleplatter. Udenlandske juleplatter med farvetryk får dog over tid slidt farvetrykket af.

Royal Copenhagen juleplatter og julekopper - Smukt Royal Copenhagen julestel

Produceret og destrueret

Royal Copenhagens første juleplatte fra 1908 blev kun produceret det pågældende år, og denne tradition med kun at producere årets juleplatte i det år den repræsenterer, er blevet fulgt lige frem til i dag. Efter udgivelsesåret destrueres formene til Royal Copenhagens juleplatte, og platten vil ikke længere kunne produceres. Dette har gennem tiderne ofte skabt mangel på de enkelte års juleplatter og juleplatten fra 1908, som ikke udkom i noget stort oplag, da Royal Copenhagen ikke kunne forudse den succes juleplatten ville opnå, er en meget søgt og efterspurgt platte blandt samlere i hele verden.

Royal Copenhagens første juleplatte bærer titlen Madonna med barnet og viser Jomfru Maria med Jesus-barnet. Christian Thomsen designede denne første juleplatte i de kendte blå nuancer fra Royal Copenhagen, og siden har mange forskellige designere været repræsenteret i Royal Copenhagens juleplatter.

I begyndelsen varierede designerne af juleplatten, men en af designerne blandt de første juleplatter er Oluf Jensen. Sidenhen (i midten af 1960'erne) blev Kaj Lange en fast designer af juleplatten. I 1986 tog Sven Vestergaard over og han designede Royal Copenhagen juleplatterne indtil 2015. I 2016 frem til og med 2023 har Allan Therkelsen designet juleplatten.

Opgørelse over de forskellige designere af RC juleplatterne:

Christian Thomsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1908, 1910 og 1912

Stephan Ussing har designet Royal Copenhagen juleplatte 1909

Oluf Jensen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1911, 1917, 1918, 1919, 1923, 1925, 1929, 1932 og 1934

Arthur Boesen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1913 og 1914

Arnold Krog har designet Royal Copenhagen juleplatte 1915

Richard Bøcher har designet Royal Copenhagen juleplatte 1916, 1926, 1936, 1945 og 1951

Gotfred Rode har designet Royal Copenhagen juleplatte 1920, 1928 og 1931

Ellinor Selchau har designet Royal Copenhagen juleplatte 1922

Chr. Benjamin-Olsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1924, 1927, 1930, 1933 og 1935

Niels Thorsson (Nils Thorson) har designet Royal Copenhagen juleplatte 1937, 1942, 1943 og 1946

Herne Nielsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1938

Sv. Nicolai Nielsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1939

Kaj Lange har designet Royal Copenhagen juleplatte 1940, 1947, 1952, 1954, 1955, 1956, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1973 ,1974, 1975, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1983, 1984 og 1985

Theodor Kjølner har designet Royal Copenhagen juleplatte 1941, 1948 og 1953

Viggo Olsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1944 og 1950

Hans Henrik Hansen har designet Royal Copenhagen juleplatte 1949, 1957, 1958, 1959 og 1960

Sven Vestergaard har designet Royal Copenhagen juleplatte 1976, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015

Allan Therkelsen har designet Royal Copenhagen juleplatte 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.

Royal Copenhagen Juleplatter

Juleplatter, hvad er de værd?

Ovenstående spørgsmål er ofte stillet og svaret er, at det afhænger meget af hvilke juleplatter, der er tale om.

Grundlæggende er de juleplatter, som er mest efterspurgte og har den største værdi Royal Copenhagens, som du ser her på siden, men det er stadig afgørende hvilke årgange, der er tale om. De platter, som vi efterspørger, er Royal Copenhagens allerførste juleplatte fra 1908 og så især årgangene fra 2. verdenskrig, der er mere sjældne og derfor mere efterspurgte i forhold til antallet.

Er du interesseret i, at sælge dine Royal Copenhagen juleplatter?

Royal Copenhagen juleplatter / frokosttallerken / sildetallerken osv.

Hvilke Royal Copenhagen juleplatter findes der?

Foruden årets juleplatte, har Royal Copenhagen også lanceret andre smukke juleplatteserier.

Juleplatter med udenlandsk tekst

Royal Copenhagens juleplatter er også blevet udgivet med ordet "jul" skrevet på en række andre sprog. Dette var mest almindeligt i begyndelsen, hvor der især blev produceret juleplatter med tysk tekst til det tyske marked. Derfor er juleplatterne med tysk tekst også de mest almindelige platter med udenlandsk tekst.

Produktionen af juleplatter med udenlandsk tekst forekom i perioden fra 1908 til 1920'erne og begyndte igen under krigsårene 1940-1945. Udover de tysksprogede platter er der også platter på fransk og tjekkisk.

Efter krigen er juleplatterne blevet produceret med dansk tekst, men der er blevet produceret en enkelt i 1999 med italiensk tekst.

Peters jul

Royal Copenhagen udgav en serie på otte platter inspireret af den berømte julefortælling Peters jul. Hver af de otte platter havde et vers fra fortælling om hvordan Peter og hans familie fejre julen. Den samlede fortælling består af i alt 11 sange, der beskriver ventetiden op til jul, selve juleaften, nytår og Helligtrekongers aften og til slut køres det gamle juletræ væk efter julen.

Peters jul er den klassiske fortælling om den danske jul og blev i dens nuværende udformning skrevet af Johan Krohn i 1870. Fortællingen er for mange indbegrebet af den hyggelige danske jul, som den blev udformet i slutningen af 1800-tallet med gaver og juletræ.

Juleplatterne er dekoreret med motiver fra fortællingens illustrationer, der er af Otto Haslund og forfatterens bror Pietro Krohn. I kanten er juleplatterne dekoreret med grangrene og nederst er der indsat vers fra fortællingen, så hver platte har et vers, der passer til illustrationen.

Børnenes jul

I perioden 1998 til 2011 udgav Royal Copenhagen en spændende serie af juleplatter kaldet Børnenes Jul. Denne serie af juleplatter viser motiver af børn, der glædes ved julen og er i forskellige julescener som krybbespil og dans om juletræet.

Serien blev designet af kunstneren Ingrid Jensen og motiverne er søde og passende til børnetemaet. Juleplatterne er rigt dekoreret og med vægt på detaljen i motiverne.

Børnenes jul er meget lig en juleversion af barnets dag platterne fra Bing & Grøndahl.

Den Kære Familie

Den kære familie juleplatteserien var en farverig serie af juleplatter, der viser en romantiseret familie jul fra omkring århundredeskiftet, 1900. Platteserien udmærker sig specielt ved sin store farverigdom og de meget klare motiver, der er på de enkelte platter.

Familien vises i forskellige klassiske julesituationer som dansen om juletræet, løben på skøjter, gaveindkøb, hygge i stuen og hentning af juletræet.

Juleplatterne viser i lighed med Peters jul juleplatterne et billede af den klassiske jul, som man forestiller sig den i gamle dage med far og mor og børnene sammen i den glade juletids gøremål.

Serien løb fra 1991 til 1996.

Hjerternes jul

Mellem 2006 og 2010 udgav Royal Copenhagen en serie af platter kaldet hjerternes jul. Juleplatterne i denne serie er meget lig dem, som vi kender fra den kære familie og det er ikke så overraskende, da begge platteserier er designet af Hans Henrik Hansen.

Temaet er også den klassiske jul, men her er det blot to børn, der nyder julen sammen med julemanden, der er i centrum. Hjerternes jul er derved en serie, der fejrer børnenes glæde ved juletiden.

Se også:

Royal Copenhagen juleplatter på bordet. - Find dem alle her

Royal Copenhagen juleplatter

Royal Copenhagen juleplatter

Royal Copenhagen juleplatter