Verdens første Mors Dags platte
Foruden at have udgivet verdens første juleplatte i 1895, var Bing & Grøndahl også den første porcelænsfabrik til at udgive Mors Dags platter. Bing & Grøndahl udgav i 1969 deres første Mors Dags platte. Denne første Mors Dag platte blev designet af Henry Thelander og har et motiv af en cockerspaniel hund med sine hvalpe.
Sidenhen har motiverne på Bing & Grøndahls Mors Dags platter været af dyr med deres unger og fokus har altid været på mødres omsorg for deres børn. Serien fortsætter den dag i dag og du kan her på siden finde en komplet oversigt over alle årgangene.
Jubilæums Mors Dags Platter
Bing & Grøndahl valgte at fejre 10 året for den første Mors Dags platte i 1979 med at udgive en Bing & Grøndahl Jubilæums Mors Dags platte. Motivet på denne B&G platte er det samme som på Mors Dags platten fra 1969, en cocker spaniel med hvalpe. Herefter er der hvert femte år udgivet en Jubilæums Mors Dags platte, med motiv fra en af de tidligere udgivne Mors Dags Platter, men i en større størrelse. Derved kan du finde Jubilæums Mors Dags platter fra Bing og Grøndahl i følgende årgange:
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 1979 med motiv af cocker spaniel med hvalpe.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 1984 med motiv af en svane med unger.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 1989 med motiv af en hest med sit føl.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 1994 med motiv af en spætte med sine unger.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 1999 med motiv af en panda med sine unger.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 2004 med motiv af en Sankt Bernhardshund med sine hvalpe.
Bing & Grøndahl Mors Dag Jubilæumsplatte 2009 med motiv af en kat med sine killinger.
Hvordan kan Mors Dag platterne bruges i dag?
Bing & Grøndahls Mors Dags platter er ikke blot smukke at kigge på. Disse små, blå platter kan faktisk anvendes til flere formål!
Udover at blive hængt op på væggen og skabe smukke mønstre og kombinationer med andre platter, er Bing & Grøndahls Mors Dags platter også perfekte til at skabe en festlig stemning på bordet. - Du må nemlig gerne spise af dem!
Stilen og metoden er den samme som der bliver anvendt på Bing & Grøndahls juleplatter, hvor der er dekoreret på hvid porcelæn med flot blå farve ved brug af underglasursteknik. Denne teknik gør også, at du sagtens kan putte dine platter i opvaskemaskinen efter brug. Dine Bing & Grøndahl Mors Dags platter kan derfor hurtigt blive til Mors Dags tallerkner, hvor du kan serverer små anretninger, kage, og andre lækkerier.
Du kan også overveje at bruge de søde Mors Dags platter som del af en unik kageopsats. Hos DPH Trading tilbyder vi muligheden for at få boret hul i dine platter, så du selv kan lave en smuk kageopsats eller etagere, som du kan anrette alt fra sushi og tapas til kage og frugt. Det kan her være en fordel at bruge både de almindelige Mors Dags platter og Jubilæums Mors Dags platterne, så du får lag i forskellige størrelser.
Gaveideen til kvinden i dit liv
Der er mange idéer til den perfekte gave til Mors Dag, men hvad med noget sødt og lidt sjovt? Med Bing & Grøndahl Mors Dag platter giver du din mor et sødt lille minde om dig, der heller ikke koster en formue, men stadig har en charme over sig. Mors Dags platten er nemlig en tankevækkende og fin gave til alle mødre.
Er din mor mere til figurer end platter? I perioden fra 1986 til 2007 udgav Bing & Grøndahl også en Mors Dags figur, med samme motiv som årets Mors Dags platte. Derudover har Bing & Grøndahl også udgivet en række andre søde figurer, som vil kunne glæde din mor, herunder figurer af mor og barn.
Hvornår er det Mors Dag?
Mors Dag ligger i Danmark altid 2. søndag i maj. Dette er også tilfældet i USA, mens at andre lande, såsom Norge og Sverige har Mors Dag på andre dage.
Kunstnerne bag serien
Fra 1969 frem til i år har Bing & Grøndahl hvert år udgivet en Mors Dag platte. Alle platterne er med motiv af et dyr eller en fugl med sine unger. Henry Thelander (1902-1986) designede hvert år Mors Dags platten frem til 1988.
I 1989 tog Leif Ragn Jensen over og videreførte traditionen for Bing & Grøndahl. Leif Ragn Jensen var et naturligt valg af designer til netop denne type motiver, idet han i hele sin produktion som maler, primært beskæftigede sig med at portrættere naturens dyr.
Den første Bing & Grøndahl mors dags platte designet af Leif Ragn Jensen viser en vibe med sine unger. Leif Ragn Jensen designede de næste tre Mors Dags platter for Bing & Grøndahl, hvorefter Bing & Grøndahl lod Allan Therkelsen overtage dette design.
Allan Therkelsen, som stadig designer såvel platter, som figurer for Royal Copenhagen, fortsatte traditionen ved at designe sin første Mors Dags platte med en panda og dens unger.
Efter at have designet 4 Mors Dags platter, gav Allan Therkelsen stafetten videre til Les Didier. En amerikansk kunstner som gennem sine malerier har portrætteret fugle og dyr.
To platter blev designet af Les Didier. Derefter valgte Bing & Grøndahl at lade mors dags platten designe af Finn Clausen, som designede Mors Dag platten fra 1999 til 2011.
Herefter tog Allan Therkelsen over igen fra 2012 til i dag.
Se også: