Plattestativer og platteophæng
Flere og flere vælger at udstille platter i plattestativer i stedet for at hænge dem op på væggen. Platterne kan placeres i et vitrineskab, så de står sikkert uden for rækkevidde eller de kan placeres centralt på et skab eller kommode. Med plattestativerne har du mulighed for at regulere, hvor opretstående platterne skal være. Selve bagstopperen på plattestativet kan justeres nogle centimeter, så du kan placere platten nøjagtigt som du ønsker det. Foran har plattestativet en diskret kant som sikrer, at platten holdes ordentligt fast. Plattestativet fås ligeledes i tre størrelser til forskellige størrelser af platter.
Efterhånden som det er blevet moderne med platter oplever vi stadig flere, der spørger, hvordan man bedst hænger eller sætter platter op og om vi har nogle gode løsninger. Disse løsninger vil jeg herunder dele med dig, så du også kan hænge dine platter ordentligt op.
Plattestativet
Plattestativet er til at sætte platten op på dit bord eller reol med. Det kan indstilles til den hældning, som passer dig bedst. Vi har plattestativer til dig i til tre forskellige størrelser af platter: Op til 20 cm, fra 21 til 27 cm, fra 28 til 32 cm.
Ophæng
Ophænget er velegnet til at hænge platter og tallerkner op på væggen og ophænget kan sættes på, så platten/tallerknen kan komme til at hænge, som du ønsker det. Ophænget holder platten med 4 kroge, som du kan se på billedet til venstre herover. Vi har ophænget til platter/tallerkner i fire størrelser: Mellem 12 og 16 cm, mellem 16 og 22 cm, mellem 21 og 28 cm og mellem 27 og 38 cm. Platteophæng er også kendt som Edderkoppeophæng og Spiralophæng.
Plattekroge
Plattekroge er beregnet til platter, som har to huller i kanten på bagsiden. Dette er almindeligt på danske platter, men ses ikke så ofte på udenlandske platter. Så hvis du har nogle danske jule- eller morsdagsplatter, som du gerne vil have hængt op, så er de en god og billig løsning.
Ekstra stærkt ophæng til tunge platter eller fade
Hvis du har en stor og tung tallerken eller platte måske ligefrem af glas, så har du brug for et ophæng, der kan bære vægten. Her kan vi tilbyde dig det forstærkede ophæng, der kan bære op til 20 kg. Det kan tage målene mellem 24 og 38 cm, men hvis din platte/tallerken er større end det, så er der forlængerled til platteophænget, så du kan nå den størrelse, som du har brug for. Hvis du vil hænge et fad på væggen, så er dette også det rigtige ophæng.
Ophæng til påklæbning
Vi har også ophæng, der kan klæbes på bagsiden af platten/tallerknen. Dette er en god løsning, hvis du har tallerkner eller platter uden huller til plattekroge og ikke ønsker at kunne se de 4 kroge fra ophængene. Disse ophæng kan fås til platter med diameter på max 20 cm, max 28 cm og over 28 cm og max 3 kg.
Tallerkenrækker
Vi forhandler ikke tallerkenrækker mere, men det er der naturligvis andre der gør. - Det kan være en super fin måde at vise sine platter og tallerkener på en ny og dekorativ måde.
Hvis du har mange flotte platter eller tallerkner, som du også bruger som service, så er en tallerkenrække en god ide. Her kan du både have tallerkner og kopper sat op til pynt og samtidig kan du nemt tage dem ned igen. På billedet ser du en tallerkenrække med de flotte Desiree H. C. Andersen juleplatter og kopper.
Tallerkenholder
Du kan også have dine platter eller tallerkner i en flot tallerken holder, der både kan bruges til at pynte flot op med i etager eller til at bringe frugt eller småkager til bordet med. Tallerkenholderen er til tallerkner på max. 28,5 cm. På billedet to ser du de flotte Bjørn Wiinblad Juleplatter sat op på tallerkenholderen.
Se også fittings og færdige kageopsatser