Royal Copenhagen 2021
Årets juleplatte 2021 fra Royal Copenhagen følger traditionen med vintermotiv fra haven med foderbrættet til de sultne fugle. Derfor er den tilhørende årsfigur 2021 da også en gærdesmutte og det helt nye juleornament 2021 er en mejse. Motivet på årets juleplatte er af Allan Therkelsen.
Royal Copenhagen fortsætter med at udgive en lille juleplaquette og i år er motivet relateret til det fra juleplatten, da det er to børn, som er ude at fodre fugle i sneen. Motivet fra juleplaquetten er af Dag Samsund.
Bing & Grøndahl 2021
Botanisk have i København er valgt til motiv for juleplatte 2021 fra Bing & Grøndahl et lille egern sidder i sneen og spiser med væksthuset i baggrunden. Juleplatten er også i år designet af Dag Samsund.
Bing & Grøndahls mors dags platte 2021 har motiv af den sky røde panda og dens unge. De sidder og hygger sig på en gren højt oppe i træerne. Årets mors dag platte blev designet af Allan Therkelsen.
På årets barnetsdag platte 2021 er vi en tur i hundefrisørsalonen, hvor den lille pige er godt i gang med at smuksere hendes hund, der allerede har en lille sløjfe i håret. Barnetsdag platten er designet af Sven Vestergaard.
Royal Copenhagen julemand, julekone og juletræ 2021
Julemanden 2021 har nu fået sin julekone med. Hun har lavet risengrøden og julemanden står glad klar med sin ske til at gå i grøden.
På juletræet 2021 er dekoreret både med mange fugle små samt en nissemand. Blandt dem lyser mange hvide stjerner og under træet flyder gaverne over.
Årets julemand, julekone og juletræ blev designet af Sven Vestergaard.